Belgierne vil hver sin vej

Et separatist-parti, der ønsker at splitte Belgien i to, står til storsejr ved dagens valg. Kaotiske regeringsforhandlinger kan skabe problemer, når Belgien den 1. juli overtager EU-formandskabet.

Artiklens øverste billede


For en dansker kan det virke surrealistisk, at en politiker, der ønsker at opsplitte nationen, står til at blive en af de store vindere ved dagens parlamentsvalg i Belgien.

Det ville svare til, at en dansk politiker vandt folketingsvalget med krav om, at Sjælland blev løsrevet økonomisk og politisk fra resten af Danmark.

Men det er den barske virkelighed, når millioner af belgiere i dag strømmer ind i valglokalerne for at vælge 150 nye parlamentarikere.

Separatistpartiet Ny Flamsk Alliance (N-VA) med den 39-årige Bart De Wever i spidsen er stormet frem i meningsmålingerne og bliver sandsynligvis valgets store sejrherre i landet, der i årtier har været splittet både sprogligt og kulturelt mellem de 4,5 mio. fransktalende i syd og de 6 mio. hollandsktalende flamlændere i nord.

Hvis målingerne holder stik, kan det kaste Belgien ud i fornyet politisk kaos og usikkerhed og øge frygten for, at Belgien på længere sigt går i opløsning.

Gradvis udvikling

Selv om Bart De Wever i denne uge måtte forsikre internationale medier om, at han ikke ønsker en øjeblikkelig splittelse af landet, lægger han ikke skjul på, at det er partiets endelige mål

»Vi ønsker ikke en revolution, og vi vil ikke erklære Flandern uafhængigt fra den ene dag til den anden. Vi vil gøre det lidt efter lidt og tror på en gradvis udvikling,« sagde Bart De Wever på et pressemøde.

Ifølge de seneste meningsmålinger vil Ny Flamsk Alliance få omkring 25 pct. af stemmerne i Flandern, og dermed får partiet formentlig flest pladser i det nationale parlament, der sammensættes af politikere fra både den franske og flamske del. Samlet set står flere forskellige separatist-partier til at vinde 40 pct. af alle stemmer i Flandern.

Stueren separatisme

Tidligere blev kravet om løsrivelse især fremført af det højreekstremistiske parti Vlaams Belang. Men i dag er der - ifølge iagttagere og nervøse fransktalende politikere - opstået en mere stueren og udbredt separatisme.

Det mere velhavende Flandern beklager sig højlydt over, at man skal betale for stigende arbejdsløshed og ineffektiv administration i Vallonien. I denne uge beskrev Bart De Wever Belgien som et land, der er gået i stå, og som lammet af sprogstridigheder og ineffektivitet halter økonomisk efter nabolandene. Han kritiserede, at Flandern hvert år overfører 84 mia. kr. til Vallonien.

Separatisterne i Flandern har under valgkampen haft svært ved at svare på, hvad der skal ske med kongehuset og hovedstaden efter en skilsmisse. Hvem skal have kong Albert? Og hovedstaden Bruxelles, der med en million indbyggere også er hovedsæde for EU, Nato og mange store europæiske koncerner?

Den fransktalende belgiske finansminister, Didier Reynders, siger, at Belgien står over for et alvorligt valg i dag:

»Ønsker vi at leve sammen? Der er brug for en stærk føderal regering, der kan beskytte landets mindretal,« siger han.

De komplicerede valgregler betyder, at vælgerne i den ene delstat ikke kan stemme på kandidater i den anden. Da flertallet af vælgere bor i Flandern, er premierministeren gennem årtier kommet herfra.

Bart de Wever har sagt, at han ikke selv ønsker premierministerposten, hvilket måske også ville være mærkeligt, når han mener, at landet ikke har en fremtid. Dette kan paradoksalt bane vejen for, at landet måske for første gang i 36 år får en fransktalende premierminister.

Handlingslammelse

Det var også en sprogstrid, der udløste et valg i utide. Den seneste regering under ledelse af den flamske nationalist og kristendemokrat Yves Leterme trådte tilbage i april, efter at de fransk- og flamsktalende partier i regeringen måtte opgive at blive enige om en ny valgreform.

Alt tyder på, at Belgien fra i morgen står over for langvarige regeringsforhandlinger og politisk handlingslammelse. Efter det seneste valg i 2007 tog det ni måneder at danne en regering.

Det kan skabe problemer, når Belgien den 1. juli overtager det roterende EU-formandskab, ligesom det forsinker vigtige reformer og spareplaner, der kan bringe Belgien ud af en alvorlig gældskrise.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.