Premierminister skælder prins Harry ud
Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, blandede sig i dag i koret af kritikere af, at prins Harry har betegnet en af sine asiatiske kolleger i hæren som en "paki". Men Brown sagde samtidig, at prins Harrys undskyldning er ægte og bør blive accepteret.
Den 24-årige prins udsendte en undskyldning, efter at hans bemærkninger, der blev fanget i en videooptagelse fra 2006, blev offentliggjort på internetsiden News of the World.
Prins Harry sagde, at hans udtalelser ikke var fremsat i en ond hensigt.
- Jeg tror, at prins Harry ved, at disse bemærkninger er uacceptable, sagde Brown til GMTV.
Den britiske hær indleder nu en undersøgelse af prins Harrys udtalelser.