Scotland Yard: Dansker bag paraplymord

Berlin

Den bulgarske dissident og forfatter Georgi Markov stod ved Waterloo Bridge i London og ventede på en bus, da han pludselig mærkede en skarp, stikkende smerte i læggen. En fremmed mand med en paraply i hånden mumlede et par ord til undskyldning og forsvandt i en taxi.

Markov tillagde ikke hændelsen større betydning, før han kom hjem og fik høj feber. Hans blodtryk sank dramatisk, og tre dage senere var han død.

Mystisk dansker
Det er nu 30 år siden, og i dag mener Scotland Yard at vide, at den mystiske mand med paraplyen var dansker. Sagen har fået fornyet interesse efter mordet på den russiske afhopper Aleksandr Litvinenko i London i november 2006, og efter at en tidligere russisk efterretningschef har givet et interview til en bulgarsk radio.

Under obduktionen af Markov fandt de britiske retsmedicinere en ganske lille kapsel af platin og iridium i Markovs ben, som indeholdt giftstoffet ricin.

Ricin er dødbringende i en dosis på størrelse med et saltkorn.

Den 49-årige forfatter, der arbejdede for BBC, blev offer for et af Den Kolde Krigs mest spektakulære og mystiske agentmord.

Attentatet på Markov fandt sted den 7. september 1978. Det var også den bulgarske statschef, Todor Sjivkovs, 67 års fødselsdag. Nok vidste man, at Markov havde ytret sig kritisk om Sjivkovs styre, men nogen direkte forbindelse mellem de to begivenheder turde ingen dengang påstå, at der var.

Eks-spionchef taler ud
Det har den tidligere generalmajor i den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, Oleg Kalugin, nu gjort i den bulgarske Radio Darik. Radioen blev etableret i 1993 som Bulgariens første private radiosender. I en udsendelse for nylig afslørede Kalugin, at ordren til mordet på Markov kom direkte fra Sjivkov, som var blevet dybt personligt fornærmet over nogle af Markovs satiriske indlæg i BBC.

»Han bad sine russiske venner om teknisk hjælp,« fortalte Kalugin, der engang var leder af den sovjetiske kontraspionage, men som nu bor i USA.

Den daværende sovjetiske partichef, Jurij Andropov, der selv havde været KGB-chef, var ifølge Kalugin ikke meget for direkte at hjælpe sin bulgarske kollega. På den anden side var Todor Sjivkov en af Warszawa-pagtens skrappe drenge, der tidligere havde vist sin ubetingede loyalitet overfor Kreml. Han var den første, der anbefalede Leonid Bresjnev at gøre en ende på det såkaldte Prag-forår med kampvogne, inden forestillingen om en demokratisering skulle spredes til andre østbloklande.

Andropov beordrede derfor KGB til at yde teknisk bistand.

Opgaven gik til et af KGB's hemmelige laboratorier, der var leveringsdygtig i forskellige typer attentatvåben. I dette laboratorium blev paraplyen og giftkapslen fremstillet.

»I dag er dette laboratorium meget mere udspekuleret,« forklarede Kalugin, »og mange mennesker i Rusland er døde af forgiftninger. Jeg taler om russiske politiske dissidenter.«

De bemærkninger interesserede i høj grad Scotland Yard, der siden mordet på afhopperen Aleksandr Litvinenko i november 2006 i London har forsøgt at finde ud af, hvor det radioaktive stof Polonium 210, som blev brugt til at forgifte den tidligere russiske KGB-agent med, eventuelt kunne være fremstillet.

Opklaring
Bulgarien har været et af de lande, der efter kommunismens sammenbrud har været mest tøvende med at udlevere oplysninger fra den tidligere efterretningstjeneste, Darschawna Sigurnost. Straks efter Murens fald i 1989 begyndte en større oprydningsoperation.

Sager blev makuleret, akter forsvandt. Det kom til et internt opgør i Bulgarien, hvorunder den tidligere efterretningschef, Vladimir Todorov, blev fængslet. Den tidligere viceindenrigsminister, Stojan Sawov, der var under mistanke for også at have deltaget i oprydningsaktionen, begik selvmord.

Først da landet blev presset til større åbenhed som betingelse for optagelse i EU, blev der i 2006 nedsat et udvalg, som systematisk skulle gennemgå og vurdere efterretningstjenestens arkiver.

Her kom artige sager for dagen. Hundredvis af ledende embedsmænd og politikere viste sig at have arbejdet for det kommunistiske efterretningsvæsen, herunder den nuværende præsident Georgi Parwanov og talsmanden for det tyrkiske mindretal og medlem af regeringskoalitionen Ahmed Dogan. Indtil videre har det ikke haft konsekvenser for nogen af dem.

Scotland Yard på banen
Men allerede i 2005 havde Scotland Yard fået fat i dokumenter fra det bulgarske efterretningsvæsen, som satte navn på den agent, der havde udført paraplymordet. Det drejede sig om en dansker af italiensk oprindelse ved navn Francesco Guillino, som det bulgarske efterretningsvæsen havde givet dæknavnet "Picadilly". Som tidligere narkosmugler var han blevet arresteret i 1972 og havde fået et tilbud, han ikke kunne afslå: at arbejde som agent for Bulgariens KGB.

Guillino rejste til London tre gange i 1977 og 1978, og dagen efter angrebet på Markov, da Guillino udløste en lille giftampul, der var skjult i spidsen af hans paraply, forlod han Storbritannien og rejste til Italien.

Under arbejdet med opklaringen viste det sig, at Scotland Yard allerede i 1993 havde afhørt Guillino i seks timer, men han havde klaret frisag og var forsvundet.

Siden har ingen set manden, der i dag må være 62 år gammel.

Scotland Yard besøgte Bulgarien i april 2007, efter at samarbejdet med russerne omkring mordet på Litvinenko var gået i hårdknude.

Igen i marts 2008 var agenter i Sofia for at efterforske mordet og så sent som maj i år forhørte de britiske agenter 40 mennesker om forbindelsen mellem attentatet for 30 år siden og mordet på den russiske afhopper i 2006.