Serbien bytter ikke Kosovo for EU-billet

Selv om et af hovedmålene for Serbiens præsident, Boris Tadic, er at få landet med i Den Europæiske Union, så vil serberne ikke opgive Kosovo til gengæld for et medlemskab.

Det sagde Tadic i dag på præsidentens første pressekonference siden anholdelsen af den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic for to uger siden.

- Hvis nogen tror, at den her proeuropæiske regering vil opgive forsvaret af sine nationale interesser til fordel for de europæiske perspektiver, så er den person galt på den, sagde Tadic på sin pressekonference ifølge nyhedsbureauet dpa.

Serbien har endnu ikke ratificeret sin Stabiliserings- og Associeringsaftale med EU, men serberne satser på at blive EU-land i 2014.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen