Holland trækker i land med totalt burka-forbud

Et forbud imod at bære burka i skoler og på offentlige kontorer er på vej i Holland.

Et tidligere forslag om et totalt forbud imod den islamiske klædedragt, der skjuler kvinden fuldstændigt, er udvandet, skriver det hollandske nyhedsbureau ANP.

Kilder i regeringen siger, at det er hensynet til princippet om religionsfrihed, der har fået regeringen til at undlade et totalforbud imod burkaen.

En talsmand for indenrigsministeriet siger dog, at der ikke er truffet en endelige beslutning endnu. Men sagen skal drøftes på et regeringsmøde fredag i næste uge.

Det muslimske samfund i Holland siger, at kun omkring 50 kvinder i landet bærer burka.

Der er omkring en million muslimer i Holland.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen