Britisk politi: Ann Widdecombes død kan muligvis have været en terrorhandling

Drabet på Ann Widdecombe efterforskes nu som en terrorhandling.

Det oplyser Counter Terrorism Policing South East, der nu leder efterforskningen.

Den mistænkte mand for drabet blev anholdt lørdag, men først mandag, efter fund af »nye oplysninger«, er manden blevet anholdt igen – nu mistænkt for at have begået, forberedt eller anstiftet terrorhandlinger.

Indenrigsminister Shabana Mahmood har meddelt, at hun vil opdatere Underhuset om politiets efterforskning senere mandag eftermiddag.

Drabet på Ann Widdecombe, der var en excentrisk skikkelse i Storbritannien både politisk og popkulturelt, har sendt chokbølger gennem kongeriget, og allerede før terrormistanken satte hendes død yderligere fokus på beskyttelsen af Storbritanniens mere kontroversielle skikkelser i politik.

Widdecombe blev fundet død i sit hjem torsdag på Dartmoor i det sydvestlige England, og politiet vurderer, at overfaldet fandt sted onsdag, blot få timer før hun skulle have medvirket i et Zoom-interview, som hun aldrig dukkede op til.

Offentligheden fik fredag nyheden om, at Ann Widdecombe var død.

Politiet anholdt kort efter en 26-årig mand, men han blev løsladt lørdag, og efterforskerne rettede fokus mod den 28-årige, der blev anholdt lørdag i South Yorkshire.

Manden blev ifølge BBC set forlade sit hjem 430 kilometer fra Widdecombes bopæl. Overvågningsvideo viser manden, der er klædt i hvidt, stige ind i sin bil med en lang genstand stikkende ud af sin shorts-lomme.

Politiet meldte først ud, at de ikke mente, at drabet var politisk motiveret. Den udmelding er altså ændret.

For mange briter var Ann Widdecombe langt mere end en tidligere minister. Hun var blevet et politisk og kulturelt fænomen – en kompromisløs politiker, der med sine markante holdninger og sin særlige fremtoning blev en af Storbritanniens mest genkendelige offentlige personer.

Fra politik til tv-skærmen

Ann Widdecombe studerede filosofi, politik og økonomi ved Oxford, hvor hun engagerede sig i debatforeningen Oxford Union og meldte sig ind i antiabortorganisationen Society for the Protection of Unborn Children.

Hun blev valgt ind i det britiske parlament i 1987 for De Konservative. Widdecombe konverterede til katolicismen i 1993.

Widdecombes katolske tro kom til at præge hendes politiske virke. Hun var en markant modstander af abort, homoseksuelles rettigheder og aktiv dødshjælp, og hun kritiserede blandt andet Church of Englands beslutning om at åbne præsteembedet for kvinder.

Op gennem 1990’erne havde hun flere ministerposter, herunder fængsels- og beskæftigelsesminister.

Foruden sine anti-LGBTQ+-holdninger og sin abortmodstand skriver flere medier, at Ann Widdecombe var svær ikke at elske for sin nøgternhed og tendens til at sige, hvad hun mener. Helt uden filter:

»Hvis nogen kom til mig og sagde ”Widdecombe, du er overvægtig og har skæve tænder” så ville jeg svare ”Ja, du har ret, og hvad så?”« lød det ifølge The Guardian i et radiointerview fra 1999.

I 2000 forsøgte hendes parlamentariske kolleger at tvinge hende til at trække sig efter et kontroversielt narkotikaudspil.

Udspillet ville give bøder til alle med stoffer på sig, herunder cannabis, og det vakte røre, da flere konservative toppolitikere netop havde indrømmet at have eksperimenteret med cannabis som unge. Kritikere kaldte det upraktisk og moraliserende.

I 2010 forlod Ann Widdecombe efter 23 år Underhuset og dermed det britiske parlament.

Widdecombes retorik var lige så markant som hendes holdninger.

Guardian-klummeskribenten Simon Hoggart skrev engang, at »fly på vej mod Heathrow måtte omdirigeres, når hun rejste sig for at tale i Westminster.«

Men Widdecombe var ikke færdig med rampelyset – hun gik tv-vejen.

I ”Strictly Come Dancing” – briternes ”Vild med dans” – cementerede hun sin status som folkeeje og brændte sig ind på befolkningens nethinder. Spået til en tidlig exit nåede hun alligevel hele vejen til kvartfinalen i programmets niende uge.

»Jeg elskede, at der ikke var noget ansvar,« sagde Ann Widdecombe dengang om sine intense uger med tango og cha-cha-cha.

I ”Celebrity Big Brother” i 2018 blev hun en fanfavorit på trods af – eller måske på grund af – sine heftige debatter med den australske dragqueen Courtney Act, der endte med at vinde foran Widdecombe.

Widdecombe selv kaldte sin finaleplads og mængden af tv-tid for »en triumf for ytringsfriheden«.

Politisk comeback og pludselig død

Efter Ann Widdecombes tv-karriere søgte hun tilbage i politik. Hun gjorde comeback som medlem af Europa-Parlamentet for Nigel Farages daværende Brexit Party i 2019.

Widdecombe mente, at EU kvalte Storbritanniens selvbestemmelse, og hun beskrev brexit som en mulighed for igen at gøre landet frit og uafhængigt.

Efter Brexit Partys implosion fungerede Widdecombe som en fremtrædende figur i Farages Reform UK, men hun formåede dog ikke at blive genvalgt til det britiske parlament.

Onsdag morgen optrådte Widdecombe på TalkTV, hvor hun forsvarede Nigel Farage og Reform UK. Få timer senere mener politiet, at hun blev angrebet i sit hjem.

Siden Ann Widdecombes død har Reform UK-leder Nigel Farage været hurtig til at reagere offentligt. Han beskrev Widdecombe som en, der »stillede sig op og kæmpede for det, hun troede på«, men lod det ikke blive ved mindeordene.

Farage brugte også sin tidligere kollegas død til at sætte fokus på sikkerheden for britiske politikere – og ikke mindst sig selv. Reform-lederen har tidligere oplyst, at han bruger flere millioner pund på blandt andet personlig sikkerhed.

Selv har Nigel Farage udtalt, at han ikke vil spekulere i efterforskningen, og politiet har i skrivende stund ikke meldt noget om et muligt motiv.