J.D. Vance hyldede Orbán uafbrudt i fem minutter: »Europas mest velovervejede leder«
Viktor Orbáns tag om magten i Ungarn kan være ovre om få dage. USA's vicepræsident J.D. Vance kastede ham den sidste redningskrans i en tale, der satte Orbán på et piedestal og sendte stikpiller til resten af Europa.
Som to tætte allierede stod USA’s vicepræsident J.D. Vance tirsdag ved siden af Ungarns premierminister Viktor Orbán under et pressemøde i Budapest.
Her forsøgte vicepræsidenten tilsyneladende at give Orbán og hans højrepopulistiske parti, Fidesz, skubbet mod en sejr ved det ungarske parlamentsvalg den 12. april.
Bemærkelsesværdigt var det dog, at Vance samtidig kritiserede EU for at blande sig i valgkampen.