Putins listige atomdiplomati handler om meget mere end missiler
Analyse: Den sidste store nedrustningstraktat hænger i en tynd tråd, men Putin håber, at en forlængelse af aftalen kan agere murbrækker i forholdet til Washington.
Mens Rusland har skruet bissen på over for Europa gennem krænkelser af luftrummet i en række Nato-lande, så synger Kreml stadig serenader til Trump-administrationen i Washington.
Efter det mislykkede topmøde i Alaska mellem Vladimir Putin og Donald Trump i midten af august er temperaturen i forholdet ganske vist faldet mærkbart, men i slutningen af sidste måned forsøgte den russiske præsident at få det tilbage på skinnerne.