Forleden tog valgkampen i Tyskland en dramatisk drejning, da kanslerfavoritten traf en stor beslutning
Intet er, som det plejer i Tyskland. Økonomien er i krise, landet bakser med at finde sin kurs i Ukrainekrigen og i en ny verdensorden, og forleden tog valgkampen en vild drejning. Kom med til Tyskland to uger før parlamentsvalget den 23. februar. Et valg, der har stor betydning for Danmark og Europa.
BERLIN
Martin Bayer har dedikeret sit liv til et arbejde, der kan virke altmodisch, men som næppe kunne have større symbolsk betydning i dagens stærkt udfordrede Tyskland.