Noget er under opsejling i Tyskland. Grenate Ils vil ikke finde sig i det
Elon Musk har åbent erklæret sin støtte til partiet, alt imens debatten om dets normalisering når nye højder. AfD har domineret overskrifterne i den tyske valgkamp. Nu står partiet til sit bedste valg nogensinde, men hvorfor vækker det stadig så stor harme? Jyllands-Posten tog på besøg i en AfD-højborg for at forstå den tyske splittelse, som partiet inkarnerer.
MICHENDORF
De kalder sig »bedstemødre og bedstefædre mod højrefløjen«, og denne vinteraften i den tyske valgkamp er de på mission 40 km uden for Berlin.
Noget er under opsejling i deres tyske fædreland, og de vil ikke finde sig i det.