For Cæcilie, Connie, Kurt og Martin har brexit betydet alverden: »Det er trist at være vidne til, hvordan et land bare falder fra hinanden«
Et halvt årti er gået, siden en af de mest omvæltende skilsmisser i europæisk historie formelt blev en realitet. Brexit har haft store konsekvenser for briterne – men også for de danskere, du skal møde her.
Ingen er blevet hårdere ramt af brexit end briterne selv, men vender man blikket mod vores egen lille andedam, kan konsekvenserne også mærkes i hjertet og måles på bankkontoen.
For de fire danskere, du om lidt skal møde, har brexit fyldt ustyrligt meget.
Én af dem – fisker Kurt Adsersen – formår dog også at udpege en positiv ting ved briternes EU-exit: