Kremls globale skyggekabinet er i sløj forfatning
Analyse: Syriens eksdiktator befinder sig i Moskva på Putins nåde og bekostning. Det er ikke første gang, Kreml giver husly til eksilerede politikere, men der er langt mellem succeserne.
Bashar al-Assad var tilsyneladende oprigtigt forarget i 2014, da Ukraines daværende præsident Viktor Janukovitj smed tøjlerne i Kyiv efter en månedlang konfrontation med landets opposition og gemte sig i Rusland.
»Jeg er ikke Janukovitj,« sagde Assad dengang under et besøg i Moskva. »Jeg skal ingen steder hen.«