»Jeg var faktisk overbevist om, at de ville henrette mig«: Løsladt aktivist åbner op om livet i isolation i russisk celle

Da en gruppe fængselsvagter bragede ind i hans isolationscelle i Omsk i Sibirien, troede han først, at de ville fragte ham et sted hen for dernæst at skyde ham.

»Jeg var faktisk overbevist om, at de ville henrette mig,« fortæller den russiske journalist og systemkritiker Vladimir Kara-Mursa i et interview med BBC.

Han havde nemlig forinden nægtet at underskrive en erklæring til Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en bøn om at blive benådet. Kara-Mursa nægtede, da han ikke ønskede at lefle for en »diktator, despot og morder«, som han kalder Putin i interviewet.

Den manglende underskrift var blot et af Kara-Mursas seneste oprør mod Vladimir Putin og styret i Kreml. Han har i årtier kritiseret det russiske styre og været forsøgt forgiftet i 2015 og 2017.

Blev forgiftet to gange

Det var hans kritiske stemme i debatten om krigen i Ukraine, der førte til, at han sidste år blev idømt 25 års fængsel for landsforræderi. 11 af månederne afsonede han i fængslet i Omsk, hvor han »var sikker på, at han ville dø«.

»Efter to forgiftninger fra FSB har jeg ikke ligefrem den ideelle sundhedstilstand til at være fængslet under et strengt regime,« siger han og forklarer, at en fængselslæge vurderede, at han maksimalt havde et år at leve i.

I fængslet var han underlagt streng kontrol. Han skulle op kl. 5 hver dag, måtte ikke få besøg og kunne kun tale med sine børn to gange på et år.

»Det er så nemt at miste forstanden. Du mister følelsen af tid, rum, alt. Du gør ingenting, taler ikke med nogen, går ingen steder. Dag ud og dag ind,« siger han om hverdagen i den fængselscelle, som han troede ville blive hans sidste hjem.

Men det viste sig, at han alligevel ikke skulle skydes.

I første omgang blev han flyttet til det berygtede FSB-fængsel Lefortovo i Moskva. Fem dage senere kom en bus dertil. I den var der ansigter, han kendte, andre systemkritikere, der hver havde en FSB-vagt ved siden af sig. I bussen råbte en FSB-vagt i en megafon til ham og de andre, at de var en del af en fangeudveksling.

Da han landede med et fly i Berlin iført sorte jeans og sine klipklapper fra fængslet føltes det »urealistisk«.

»Det var som at se en film, men en god film,« forklarer han.

Her blev han også forenet med sin familie. Hans kone, Evgenia Kara-Mursa, og deres to børn, som han ikke havde set siden 2022.

Vigtigt at redde liv

I interviewet med den britiske tv-station kommenterer Kara-Mursa også på den debat, der har været i mange vestlige medier om fangeudvekslingen og frigivelsen af den tidligere russiske FSB-agent Vadim Krasikov, der sad fængslet i Tyskland for at have skudt georgieren Zelimkhan Khangoshvili midt i Berlin.

»Til alle, der kritiserer dette (udvekslingen, red.), vil jeg med al respekt opfordre dem til ikke isoleret at se det som en fangeudveksling, men også en måde at redde liv på,« siger han og tilføjer:

»Er 16 menneskeliv ikke værd at løslade en morder for?«

Han spekulerer samtidig i, at en tvivl fra tysk side om frigivelsen af Krasikov kan have forsinket forhandlingsprocessen og betydet, at systemkritikeren og politikeren Aleksej Navalnyj døde i fængslet, mens forhandlingerne stod på.