Storbritannien varmer op til forbrødring med EU
Labour styrer mod en jordskredssejr ved næste parlamentsvalg – og partiet vil styrke båndene til EU.
Næsten otte år efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU er der udsigt til, at båndene mellem London og Bruxelles igen bliver styrket.
Briterne er ikke på vej tilbage i EU, men blandt vælgerne er brexit-flertallet forduftet, og samtidig står landet formentlig over for et systemskifte, som vil bringe det mere pro-europæiske Labour til magten efter 14 år med skiftende konservative premierministre.