Koner og døtre har samlet fanen op efter de fængslede og faldne
Julia Navalnaja fører den politiske kamp videre efter sin mands død. Andre russiske kvinder har gjort noget lignende, men det mest succesfulde eksempel finder man i nabolandet Belarus.
Det kunne være en scene fra en klassisk tragedie: Ved liget sværger den dræbte helts sørgende enke hævn over den tyran, der har ladet ham myrde.
Kulissen var ganske vist upåklageligt moderne med talerstol, videoskærm og simultantolkning, men Julia Navalnajas indlæg på sikkerhedskonferencen i München, dagen efter hendes mands død i en arktisk straffekoloni,…