Stor britisk hjælpepakke til Ukraine sender vigtigt signal

På et besøg i den ukrainske hovedstad Kyiv fredag har den britiske premierminister Rishi Sunak løftet sløret for en militær hjælpepakke til det hårdt pressede land på 2,5 milliarder pund, svarende til næsten 22 milliarder kroner.

»Jeg er her i dag med et budskab: Storbritannien vil heller ikke vakle. Vi vil stå sammen med Ukraine, i deres mørkeste timer og i de bedre tider, der kommer,« siger Rishi Sunak ifølge en pressemeddelelse.

Med hjælpepakken forøger Storbritannien sit bidrag til det ukrainske forsvar med omtrent 1,7 milliarder kroner. Pakken indeholder blandt andet lovning på luftforsvarsudstyr, langtrækkende missiler og den største dronepakke nogensinde.

Og det kan få betydning på slagmarken, vurderer Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

»De her droner ser ukrainerne jo som meget vigtige, og de langtrækkende missiler giver Ukraine kapacitet til at angribe i dybden, som da de ramte et landgangsskib på Krim i december,« siger Anders Puck Nielsen.

Landgangsskibet Novocherkassk, som ukrainerne ramte i december, var designet til at landsætte soldater, kampvogne eller pansrede mandskabsvogne direkte fra havet.

Det er det seneste i en række af angreb på den russiske flåde ved Krimhalvøen. I september sidste år ramte ukrainske missiler den russiske flådes hovedkvarter i Sevastopol.

Storbritannien har været et af foregangslandene, når det kommer til at sende langtrækkende missiler til Ukraine. Men udover droner og missiler lover Storbritannien også hjælp til at træne ukrainske soldater, ligesom de også vil give Ukraine antitank-systemer.

Vigtigt signal

Med pakken sendes der også et vigtigt politisk signal, mener Anders Puck Nielsen. I USA kan kongressen ikke komme til enighed om en ny hjælpepakke til Ukraine, så ifølge Anders Puck Nielsen er det et godt tidspunkt, at hjælpen kommer på.

»Det sender et stærkt politisk signal om, at Europa stadigvæk står sammen med Ukraine. Og så er det væsentligt, at Rishi Sunak har været i Kyiv, nu hvor der har været noget usikkerhed om den europæernes villighed. Russerne har også allerede været ude og fordømme det, så man kan sige, at de også lægger mærke til det,« siger Anders Puck Nielsen.

Selv om hjælpepakken er omfattende, skæver man i Ukraine fortsat nervøst til USA. For det første, fordi kongressen uenighed om en hjælpepakke til Ukraine, men også på grund af det kommende valg.

Selv om præsident Joe Biden har gentaget, at USA står sammen med Ukraine, så længe det kræves, er der ingen garanti for, at konkurrenten til det kommende valg Donald Trump vil videreføre den tanke, skulle han blive præsident.

»Hvis støtten fra USA falder eller forsvinder, så er den britiske hjælpepakke kun noget, der kan begrænse skaderne,« lyder det fra Anders Puck Nielsen.

Den nyligt annoncerede britiske hjælpepakke kommer i kølvandet på, at Litauen bekræftede en 200 millioner euro stor hjælpepakke til Ukraine i forbindelse med, at Volodymyr Zelenskyj var på besøg i det baltiske land i starten af ugen. Dagen efter lovede den estiske præsident Alar Karis også en hjælpepakke på 1,2 milliarder euro - næsten ni milliarder danske kroner.

»Der er ingen der har tvivlet på støtten fra de baltiske lande, og selv om de giver store beløb i forhold til deres størrelse, så er det stadigvæk små lande og derfor relativt små donationer i det store billede,« siger Anders Puck Nielsen.