Nyt supervåben skal forhindre fremtidens pandemier
Skulle der komme en ny verdensomspændende pandemi, vil vi i fremtiden være bedre rustet. Sådan lyder det fra britiske forskere, der vil udvikle et våben mod fremtidens sundhedskriser.
362 dage. Så lang tid tog det at udvikle vaccinerne mod covid-19. For at undgå endnu en omgang med mundbind, testkøer og nedlukninger har britiske forskere iværksat et nyt forskningsprojekt, der kan blive nøglen til at undgå tilstande som under coronakrisen.