Formodet russisk spionhval trænger dybt ind i nordiske farvande
En nysgerrig hvidhval, som mistænkes for at have fået russisk militærtræning, har forladt sit vante miljø i Norge og er svømmet til Sverige. Den formodede spionhval har i flere år vakt opsigt på sin rejse langs den norske vestkyst.
En formodet russisk spion er trængt dybt ind i skandinaviske farvande og bevæger sig nu langs Sveriges vestkyst omkring Hunnebostrand syd for Gøteborg.
Den formodede spion er måske ensom, siger en ekspert. Han vurderer også, at den muligvis er på skørtejagt.
Spionen nyder en god omgang apport, har en udpræget forkærlighed for friskfanget laks og er i øvrigt en hvidhval.