Spaniere frygter for levebrød efter første store naturbrand i år

- Ens by brænder, ens liv brænder, siger 24-årig efter at være blevet påvirket af stor naturbrand i Spanien.

Artiklens øverste billede
I Sierra de la Culebra er man ved at rydde op efter en brand, der raserede for et år siden. Foto: CESAR MANSO / AFP

Spaniens første store naturbrand i år har hærget over 4000 hektar skov og tvunget 1700 landsbyboere til at forlade deres hjem. 

Branden har påvirket regionerne Valencia og Aragonien.

Flere borgere fortæller efterfølgende om oplevelsen af at skulle flygte fra hus og hjem og efterlade deres dyr.

- Jeg har det dårligt, hvordan skulle jeg ellers have det?, spørger 24-årige Antonio Zarzoso, der bor i landsbyen Puebla de Arenoso.

- Ens by brænder, ens liv brænder. Vores dyr var der, og ingen kan fortælle os noget.

En usædvanligt tør vinter i dele af Sydeuropa har skabt bekymring for, om 2023-naturbrandsæsonen bliver lige så slem som 2022, hvor brandene var både voldsomme og omfattende.

Ved Spaniens nordøstlige middelhavskyst ventes foråret at blive mere tørt og varmt end normalt. Det øger risikoen for skovbrande, oplyste Spaniens meteorologiske institut, Aemet, sidste uge.

I weekenden var over 500 brandfolk og 20 fly og helikoptere involveret i arbejdet med skovbranden nær landsbyen Villanueva de Viver.

Branden spredte sig også til området Teruel i Aragonien.

Borgere siger, at branden kan få meget negative konsekvenser for den lokale økonomi, som er afhængig af turisme.

- Folk her i området lever af cykling, vandreture og nogle få barer, siger 72-årige Jorge Grausell.

- Så ser man det her, og det er en katastrofe for alle, som kan lide natur, fortsætter han.

Omkring 200 borgere fra Teruel fik mulighed for at vende hjem søndag, oplyser myndighederne.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, skal besøge området mandag. Det meddeler hans kontor.

Sidste år ødelagde 493 brande i alt 307.000 hektar land i Spanien. Det viser tal fra den europæiske informationsmyndighed om skovbrande, Effis.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.