Vrede fagforeninger samler hundredtusinder i protest mod Macrons reform

Frankrigs ledere kan ikke længere fornægte den sociale bevægelse bag demonstrationer, mener fagforeningschef.

Artiklens øverste billede
Foto: Jean-Francois MONIER/AFP

Franske fagforeninger håber, at de stadig kan nå at presse præsident Emmanuel Macron til at ændre på det lovforslag, der vil hæve pensionsalderen i Frankrig fra 62 til 64 år.

- Nu er vi i opløbet, siger Marylise Leon, der er næstformand i fagforeningen CFDT.

- Slutspurten er sat ind, siger hun til radiostationen France Info.

Et andet af de franske fagforbund, CGT, vurderer, at over en million mennesker deltog i de i alt 230 demonstrationer rundt om i landet lørdag, heraf 300.000 i Paris.

Frankrigs indenrigsministerium sætter tallet noget lavere. Ifølge ministeriets opgørelse samledes i alt 368.000 mennesker til demonstrationer rundt om i Frankrig, heraf 48.000 i hovedstaden.

Det skriver avisen Le Monde.

Fagforeningerne havde på forhånd udtrykt håb om at se over en million mennesker i gaderne i de franske byer lørdag.

- De begynde at mærke presset, også i parlamentet. Vi tror på, at vi kan vinde. Og vi giver ikke op, siger Marie-Cecile Perillat, som er regional leder for fagforeningen FSU i byen Toulouse.

Det er den syvende dag med protester mod Macrons upopulære pensionsreform.

Senest var der omfattende strejker og store protester tirsdag. Her deltog ifølge politiet lidt under 1,3 millioner mennesker - mens fagforeningerne sætter antallet til over tre millioner.

- Landets ledere kan ikke længere fornægte denne sociale bevægelse, siger lederen af CFDT, Laurent Berger.

I den forgangne uge har præsidenten to gange afvist fagforeningers forespørgsel om at holde et møde.

De håber, at han kan overbevises om at trække forslaget tilbage i sin nuværende form.

Macrons afvisning af at mødes med fagforeningerne har gjort dem ”meget vrede”, siger Philippe Martinez, der er chef for den stærkt venstreorienterede fagforening CGT.

- Når der er millioner af mennesker i gaderne, når der er strejker, og vi ikke får andet end tavshed fra den anden side, begynder folk at spørge sig selv, hvad de mere skal gøre for at blive hørt, siger Martinez.

Han mener, at spørgsmålet om at hæve pensionsalderen med to år bør sendes til folkeafstemning.

- Når nu præsidenten er så sikker på sig selv, vil han måske spørge folket. Så får vi at se, hvad svaret bliver.

Meningsmålinger viser stor modstand mod den planlagte pensionsreform.

I en ny måling, der er offentliggjort af tv-stationen BFMTV lørdag, siger næsten to tredjedele af de adspurgte franskmænd - 63 procent - at de bakker op om de store demonstrationer mod reformplanerne.

Over halvdelen - 54 procent - siger, at de også støtter strejker og blokader i visse sektorer som en måde at vise sin utilfredshed.

Men godt tre ud af fire franskmænd - 78 procent - siger i BFMTV’s måling, at de forventer, at Macron i sidste ende vil få sit reformforslag vedtaget.

Forslaget er allerede blevet debatteret i Nationalforsamlingen, og er nu til behandling i Senatet.

Begge parlamentets kamre skal have stemt om reformforslaget senest 26. marts.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.