Bandekrigen i Sverige har krydset en usynlig grænse: Nu går banderne efter hinandens familier
En farlig udvikling har ramt den hårde, svenske bandekriminalitet med dødelige konsekvenser. Et udtryk for en forråelse, som også ses i Danmark, siger bandeekspert.
Da han åbnede hoveddøren, fik han to kugler i overkroppen. Skuddene blev affyret på klos hold. De kostede ham livet.
Selv i bandemiljøet er der normalt uskrevne regler. Men noget tyder på, at banderne i Sverige er begyndt at se bort fra reglen over alle uskrevne regler.