De ville bare ud af EU, nu køber de blomster af plastic og kører forgæves efter grøntsager
Livet uden for EU ville blive en fest, lød det. Men det var et bedrag. I dag bløder den britiske økonomi, og de fleste briter ærgrer sig over brexit. Men hvad siger de egentlig i dag i Romford, hvor 70 pct. stemte for exit?
ROMFORD
Len Schooling kan om nogen tale med om, hvad det har betydet, at briterne har isoleret sig i Europa og nu i tre år har stået uden for det europæiske fællesskab.
Stående bag sin bod på det udendørs marked i Romford, altså den fattige bydel i Storlondon, hvor flest – 70 pct. – stemte for brexit, oplever han nemlig konsekvenserne af brexit på en højst særegen måde.