• For abonnenter

Vesten tager historisk gearskifte i Ukraine, men ukrainerne kæmper mod uret

Med beslutninger i både Washington og Berlin om at sende kampvogne til Ukraine optrapper Vesten den militære støtte til et ny niveau, der kan få uforudsigelige konsekvenser i krigen mod Rusland.

Artiklens øverste billede
Efter lang tids tøven har Tyskland besluttet at sende 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Samtidig baner ophævelsen af et tysk eksportforbud vejen for, at allierede kan gøre det samme. Foto: Partik Stollarz/AFP
Jesper Kongstad International korrespondent
Jeppe Reedtz Husted Jyllands-Postens korrespondent

København/Bruxelles

Vestens allerførste træk var fordømmelser og økonomiske sanktioner mod Rusland, da Vladimir Putins styrker for snart et år siden indledte den blodige invasionskrig i Ukraine.

Herefter fulgte de første forsigtige leverancer af lettere våben og militært udstyr fra vestlige lande til ukrainerne. 

En række bidrag var hemmelige, og flere lande tøvede med den militære støtte. Tyskland blev internationalt hånet for kun at love 5.000 hjelme i krigens begyndelse. Det blev dog hurtigt fulgt op af løfter fra Berlin om Stinger-missiler og panserværnsvåben.

Skridt for skridt er Vestens militære bidrag på den måde blevet tungere og tungere. Men onsdag skete det hidtil mest markante gearskifte, som bringer både krigen mod Rusland og Vestens rolle ind i en helt ny og uforudsigelig fase.

Læs mere om

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Jesper Kongstad
International korrespondent
Jesper Kongstad, f. 1968, er forsvars- og sikkerhedspolitisk reporter på Jyllands-Postens redaktion på Rådhuspladsen i København. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1997 og samme år ansat på Jyllands-Posten. Karrieren har bragt Jesper vidt omkring i både bladhuset og Europa. Gennem ni år - fra 2004 til 2013 - var han Jyllands-Postens udenrigskorrespondent i Bruxelles, hvor han arbejdede i hjertet af Europas politiske maskinrum med ansvar for dækningen af bl.a. EU, NATO, Benelux-landene, sikkerhedspolitik og international økonomi. Har bl.a. på nærmeste hold fulgt og dækket EU’s store østudvidelse, traktatslagsmål, forsøgene på at redde EU ud af finanskrisen, Foghs år som Nato-chef og den langvarige krig i Afghanistan. I 2013 vendte Jesper tilbage til Danmark, i første omgang som erhvervspolitisk reporter, men i 2014 gik turen atter til Christiansborg, hvor Jesper også tidligere arbejdede som politisk reporter fra 2002 til 2004. Karrieren blev i sin tid indledt i 1997 på JP København. Fra 1998-2002 var Jesper erhvervs- og finansreporter i det daværende bladhus på Kongens Nytorv i København. Har tidligere studeret økonomi på Syddansk Universitet og er student fra Nordfyns Gymnasium. Privat er Jesper gift og har tre børn.
Jeppe Reedtz Husted
Jyllands-Postens korrespondent

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.