- For abonnenter
Vesten tager historisk gearskifte i Ukraine, men ukrainerne kæmper mod uret
Med beslutninger i både Washington og Berlin om at sende kampvogne til Ukraine optrapper Vesten den militære støtte til et ny niveau, der kan få uforudsigelige konsekvenser i krigen mod Rusland.
København/Bruxelles
Vestens allerførste træk var fordømmelser og økonomiske sanktioner mod Rusland, da Vladimir Putins styrker for snart et år siden indledte den blodige invasionskrig i Ukraine.
Herefter fulgte de første forsigtige leverancer af lettere våben og militært udstyr fra vestlige lande til ukrainerne.
En række bidrag var hemmelige, og flere lande tøvede med den militære støtte. Tyskland blev internationalt hånet for kun at love 5.000 hjelme i krigens begyndelse. Det blev dog hurtigt fulgt op af løfter fra Berlin om Stinger-missiler og panserværnsvåben.
Skridt for skridt er Vestens militære bidrag på den måde blevet tungere og tungere. Men onsdag skete det hidtil mest markante gearskifte, som bringer både krigen mod Rusland og Vestens rolle ind i en helt ny og uforudsigelig fase.