- For abonnenter
Kommer Harry? Tilgiver William? Kan Charles klare presset? Næste sæson i sæbeoperaen om det britiske kongehus er klar
Spørgsmålene hober sig op i det britiske kongehus ved indgangen til 2023. Kroningen den 6. maj vil give en del af svarene, men ikke alle. Nogle af de kongelige har hårdt arbejde foran sig, hvis de vil forsøge af genvinde tidlige tiders popularitet.
Paris
Manuskriptforfattere af royale tv-serier som ”The Crown” kan godt begynde at spidse pennen til en 2023-sæson af den evigt boblende sæbeopera om det britiske kongehus.
Den 6. maj har kong Charles og dronningegemalinde Camilla kaldt til kroning med pomp og pragt i London. Allerede nu spekuleres der i, om det indleder et nyt og fredeligt kapitel i monarkiet. Eller om nogle familiemedlemmer vil spolere festen ved slet ikke at møde op. Eller måske endnu værre: ved at møde op.