Prins Harry dræbte 25 talibanere
Så er der næppe mere beskidt vasketøj tilbage i den royale kurv. Prins Harrys biografi er stoppet med snask og sensationelle afsløringer.
Paris
Prins Harry levede op til sit løfte om at fortælle hele den rå og uhøjtidelige sandhed i sin biografi, der før den officielle lancering på tirsdag blev lækket i sin spanske udgave.
I bogen ”Spare” – på dansk ”Reserven” – fortæller prins Harry om at sniffe kokain, om at dræbe talibanere, om at bønfalde sin far om ikke at gifte sig med Camilla, om sin naziuniform og meget mere.
Vidunderligt. Nu har du givet mig en arving og en reserve – mit arbejde er gjort.Harrys citerer sin far lige efter fødslen
Britiske medier, først The Guardian og The Sun, var hurtigt ude med skrælninger af bogen, da de første eksemplarer blev lækket i Spanien.
I modsætning til den noget tamme præstation i Netflixserien ”Harry & Meghan” lukker prinsen nu alle skeletterne ud af hoffet, formentlig vel vidende at det skyder ønsket om en forsoning med familien et stykke ud i fremtiden, måske for evigt.