Det er o.k. at være kedelig og usocial i Frankrig
Franskmænd er trætte og gider ikke at arbejde. Heldigvis er det i orden at være kedelig.
Paris
Så er der igen godt nyt til mange af os fra det franske arbejdsmarked, hvor pensionsalderen er 62 år, og arbejdsugen er på 35 timer.
Det er i orden at være usocial – nogle ville sige kedelig – på arbejdspladsen. En medarbejder i et konsulentbureau i Paris har vundet en sag mod en arbejdsgiver, der fyrede ham, fordi han ikke var sjov nok.
Monsieur T, som manden kaldes i retsdokumenter fra den øverste appeldomstol, ”Kassationsretten”, blev i 2011 ansat i firmaet Cubik Partners som seniorkonsulent og et par år senere forfremmet til en stilling som direktør.
Men i 2015 gjorde firmaet kort proces og afskedigede T, da han nægtede at deltage i firmaaktiviteter, som han betegnede som ydmygende og påtrængende.