- For abonnenter
Heinrich XIII er kupprinsen, der ville regere Tyskland
Han blev set som en ingeniøruddannet demokrat, der var begejstret for motorsport. Nu siges prins Heinrich XIII at være lederen af en højreekstremistisk sammensværgelse, der planlagde statskup i Tyskland.
Som efterkommer af en adelsslægt, der engang herskede i det centrale Tyskland, boede Heinrich XIII i et af Frankfurts mest fornemme kvarterer. Med en vis stolthed over sit ophav ejede han en Audi, hvis mørke ruder og personlige nummerplade skulle vidne om hans rang og oprindelse.
LBS-PR-13 viste nummerpladen. Prins Reuss Heinrich XIII fra byen Bad Lobenstein.
Men siden onsdag morgen har den gråhårede prins i stedet udgjort den usædvanlige skikkelse som lederen af en gruppe, de tyske myndigheder har betegnet som en terrororganisation.