Højhus i brand og flere dræbte under russisk angreb på Kherson

Ukraine er igen rykket ind i Kherson, men Rusland fortsætter beskydning fra den anden side af flod.

Artiklens øverste billede
En borger går mellem murbrokker torsdag aften efter et russisk angreb på byen Kherson. Foto: Bernat Armangue/Ritzau Scanpix

Russiske bombardementer har kostet mindst syv personer livet i den ukrainske by Kherson.

Det melder regionale myndigheder torsdag aften ifølge nyhedsbureauet dpa.

Byen, som for nylig blev tilbageerobret af Ukraine, blev ramt af beskydning fra artilleri og raketkastere. Det oplyser områdets regionale guvernør, Jaroslav Janusjevytj.

Omkring 20 mennesker blev såret. Derudover brød et højhus i brand på grund af angrebet.

Rusland har annekteret Kherson-provinsen. En annektering, der ikke anerkendes internationalt.

Efter hårdt militært pres blev Rusland tvunget ud af Kherson tidligere på måneden.

Rusland har dog fortsat styrker på den anden side af floden Dnepr. Herfra beskyder russiske styrker byen.

Imens kæmper store dele af Ukraine med omfattende strømafbrydelser.

Torsdag aften skriver nyhedsbureauet Reuters, at mange er uden varme og strøm efter de mest omfattende russiske luftangreb på energiforsyningen hidtil.

Selskabet Ukrenergo, som er operatør af det nationale strømnet, oplyser, at det ikke kan levere halvdelen af den strøm, som borgerne efterspørger klokken 19 lokal tid.

I hovedstaden Kyiv er 60 procent af byens borgere uden strøm. Temperaturerne er et godt stykke under frysepunktet. Der bor omkring tre millioner mennesker i Kyiv.

Kyiv ligger cirka 450 kilometer fra Kherson, som ligger i det sydlige Ukraine på den vestlige side af floden Dnepr.

Inden Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022 havde Kherson anslået 280.000-290.000 indbyggere.

I generobrede Kherson beskyldes Rusland for at have haft i alt ni tortursteder. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En indbygger i Kherson har fortalt nyhedsbureauet, at han i flere uger blev tilbageholdt og blandt andet fik elektriske stød. Han blev også slået med en knippel og truet med pistoler og rifler, som blev rettet mod hans hoved, mens han var bundet til en stol.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.