En er død i kraftigt stormvejr på græsk ferieø

Området ved Heraklion på Kretas nordkyst er ramt af kraftige oversvømmelser. En er død og mindst to er savnet.

Artiklens øverste billede
Stranden ved resortet Agia Pelagia på Kreta. Foto: Costas METAXAKIS / AFP

En mand er fundet død, og mindst to andre mennesker er savnet på den græske ø Kreta, efter at en kraftig storm lørdag har ramt øen og andre dele af Grækenland.

Det oplyser græsk redningsmandskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

Manden, som var i 50’erne, blev fundet død i sin bil. Han var blevet fanget i oversvømmelser som følge af kraftigt regnfald.

En kvinde blev ligeledes fanget af vandmasserne, da hun kom kørende i sin bil. Men hun slap med lettere kvæstelser, oplyser redningstjenesten.

Det græske netmedie ekathimerini.com skriver, at et ukendt antal mennesker er savnet på Kreta.

Mindst ni køretøjer skal bjærges, efter at de er blevet opslugt af vandmasserne.

Særligt regionen omkring byen Heraklion og kystbyen Agia Pelagia, der ligger 25 kilometer længere vestpå, er hårdt ramt, skriver ekathimerini.com.

I Heraklion er lufthavnen lukket, efter at flere områder af den blev oversvømmet.

Chefen for lufthavnen siger til netmediet cretapost.gr, at medmindre vandet bliver pumpet væk, ”ved ingen, hvornår flyvningerne kan genoptages”.

Flere steder på Kreta er vejene forvandlet til floder, efter at et pludseligt skift i vejret medførte store oversvømmelser i løbet af få timer.

På det arkæologiske museum i kystbyen Sitia er otte turister og en sikkerhedsvagt strandet på grund af uvejret.

- Situationen var ude af kontrol, og vejrfænomenet i regionen var helt usædvanligt, siger borgmesteren i Sitia til den græske tv-station Skai.

Ifølge forskere er menneskeskabte klimaforandringer med til at forstærke ekstremt vejr. Det gælder blandt andet oversvømmelser, hedebølger og tørke.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.