Måling giver britisk Labour en sensationel stor føring

De britiske vælgere har taget dårligt imod den skatteplan, som premierminister Liz Truss har fremlagt.

Artiklens øverste billede
Liz Truss vandt formandsopgøret i det britisk konservative parti. Den tidligere finansminister Rishi Sunak tabte. Hun lovede store skattelettelser, han advarede imod det i en tid med høj inflation. Truss blev premierminister, og nu straffes hun for alvor i en måling for sin skatteplan, der vil give rige briter store lettelser. - Foto: Hannah McKay/Reuters

En sensationel meningsmåling viser, at det britiske oppositionsparti Labour har opbygget et forspring på 33 procentpoint til det regerende konservative parti.

Den store føring kommer efter adskillige dages kaos på finansmarkederne.

De reagerer ifølge målingen fra YouGov på premierminister Liz Truss’ skatteplan, der især vil belønne de rigeste briter.

Labour har aldrig tidligere i en måling fra YouGov været så langt foran. Det vil sige siden slutningen af 1990’erne ifølge Reuters.

Tidligere torsdag gav premierministeren en række interviews til medier, hvor hun forsvarede sin plan om ufinansierede skattelettelser på cirka 378 milliarder kroner.

Efter planen blev fremlagt fredag i sidste uge, er det britiske pund faldet, og det er blevet meget dyrere for landet art låne penge. Altså længe inden planen er blevet endeligt vedtaget.

YouGovs måling viser, at hvis der var valg i dag, ville Labour få 54 procent af stemmerne mod 21 procent til Det Konservative Parti.

Også tre andre målinger, der offentliggøres torsdag, viser en stor føring til Keir Starmers Labour.

Truss har kun været premierminister siden 6. september som afløser for den skandaleramte Boris Johnson.

Under formandsvalget hos De Konservative slog hun den tidligere finansminister Rishi Sunak. Han havde advaret mod at love skattelettelser, der ikke er finansieret.

Mange briters økonomi er hårdt presset. Desuden er der udsigt til en vinter med meget høj inflation og store elregninger.

Labour har ikke været ved magten siden 2010, hvor den daværende premierminister Gordon Brown tabte valget.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.