EU foreslår ny runde sanktioner mod Rusland

EU foreslår nye sanktioner mod Rusland. Det sker efter optrapning fra Rusland, siger von der Leyen.

EU-Kommissionen foreslår nye sanktioner mod Rusland. Det sker som følge af optrapning fra Rusland af krigen i Ukraine.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Den nye runde aktioner vil blandt andet indeholde nye import- og eksportforbud, der skal ramme Ruslands økonomi. Samt sanktioner mod konkrete russere, der blandt andet hjælper Ruslands hær med våben eller hjælper med at omgå sanktioner.

- Vi fremlægger nu den ottende pakke af sanktioner mod Rusland. Det sker, efter at Rusland i sidste uge eskalerede invasionen af Ukraine, siger Ursula von der Leyen. Hun henviser til de afstemninger, som Rusland har igangsat i besatte territorier i Ukraine.

Afstemningerne er ifølge EU-Kommissionens formand et forsøg på at stjæle land fra Ukraine og ændre de internationalt anerkendte grænser.

- Mobiliseringen og Putins trusler om at bruge atomvåben er en yderligere eskalering, siger Ursula von der Leyen.

Udspillet skal nu diskuteres med EU-landene, før det kan blive gennemført.

EU-Kommissionen har tidligere haft problemer med at samle alle EU-landene bag sanktionerne. Især Ungarn var modvillig i forhold til den seneste sanktionspakke.

I flere EU-lande er der stor bekymring for høje energipriser som følge af Ruslands krig i Ukraine og EU’s modsvar i form af sanktioner.

Denne gang fokuserer EU-Kommissionen dog primært på handelssanktioner og sanktioner mod individer. Det kan måske gøre forhandlingerne lettere.

Ifølge Ursula von der Leyen vil EU-Kommissionen indføre importforbud mod russiske produkter.

- Det skal holde russiske produkter uden af det europæiske marked og fratage Rusland yderligere syv milliarder i indtægter.

- Vi vil også øge listen af produkter, der ikke længere kan eksporteres til Rusland. Målet er her at fratage Kremls militære centrale teknologier inden for luftfart, elektronik og kemikalier, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen vil desuden foreslå forbud mod at tilbyde europæiske serviceydelser til Rusland.

På energiområdet lægger EU-Kommissionen op til at indføre det prisloft på russisk olie, som G7 er enige om i forhold til russisk olie.

Ursula von der Leyen nævner dog ikke noget om et prisloft på russisk gas, som ellers var en del af EU-Kommissionens oprindelig udspil på energiområdet.

Det stødte dog på så stor modstand fra medlemslandene, at det indtil videre er faldt ud af indgrebene mod Rusland.

Med den ottende runde af sanktioner vil EU-Kommissionen til gengæld gøre klar til at slå hårdere ned på personer, som omgår sanktioner.

Det skal ramme personer, som køber produkter i EU og ad omveje eksporterer dem til Rusland.

Sanktionslisten vil nu blive udvidet, så den omfatter mere end 1.300 personer og juridiske enheder. Det siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

- Vi vil ramme dem, der er involveret i Ruslands ulovlige invasion af Ukraine.

- Det gælder også personer, der har været med til at arrangere de falske afstemninger i de besatte områder i Ukraine.

- Vi vil også ramme personer, som hjælper det russiske militær med våben og udstyr. Og som hjælper med rekrutteringen af de 300.000 soldater, siger Josep Borrell med henvisning til Putins mål om delvis mobilisering.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.