Russisk ambassade vil have lækageundersøgelse offentliggjort

Ruslands ambassade i Danmark opfordrer til undersøgelse af lækage, som Ukraine kalder et russisk terrorangreb.

Artiklens øverste billede
Ifølge talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov er Rusland ekstremt bekymret over lækagerne. Arkivfoto: Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix

Den russiske ambassade i Danmark tager udgangspunkt i, at situationen omkring gaslækagerne på Nord Stream-forbindelserne i Østersøen bliver undersøgt af de relevante myndigheder.

Det skriver ambassaden i et opslag på Facebook.

- Ambassaden tager udgangspunkt i, at situationen bliver grundigt undersøgt af de kompetente myndigheder med inddragelse af alle de kræfter og midler, der er nødvendige for dette.

- Resultaterne af en sådan undersøgelse bør offentliggøres, skriver den russiske ambassade.

Lækagerne på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 er sket i Østersøen ved Bornholm.

Den første lækage blev konstateret mandag. De andre to blev opdaget tirsdag.

På et pressemøde tirsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er tale om bevidste handlinger - ikke et uheld. Det er myndighedernes ”klare vurdering”, lød det.

Senere på aftenen skrev EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter, at Kommissionen vil have ”fuld klarhed” over gaslækagerne.

Det skrev hun, efter at hun havde talt med Mette Frederiksen om ”sabotagehandlingen”.

Ifølge Von der Leyen er ethvert bevidst forsøg på at forstyrre europæisk infrastruktur på energiområdet ”uacceptabelt”.

Det vil blive mødt med den ”stærkest mulige reaktion”, advarer hun.

Tidligere tirsdag sagde talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov, at Rusland er ”ekstremt bekymret” over situationen. Ifølge Peskov kan lækagerne påvirke forsyningssikkerheden, og Rusland kræver en omgående undersøgelse.

Adspurgt af journalister, om der kunne være tale om sabotage, svarede Peskov, at intet kan udelukkes i øjeblikket.

Ukraine derimod peger direkte på den russiske regering.

- Gaslækagen på Nord Stream 1 er intet andet end et terrorangreb planlagt af Rusland og en aggressionshandling mod EU, skriver den ukrainske præsidentrådgiver Mykhajlo Podoljak på Twitter.

- Rusland ønsker at destabilisere den økonomiske situation i Europa og skabe panik før vinter, tilføjer han.

Nord Stream 1 ejes og drives af Nord Stream AG. Her sidder det russiske gasselskab Gazprom på 51 procent af aktierne.

Gazprom er eneejer af Nord Stream 2 AG, som har bygget Nord Stream 2-forbindelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.