Ukraine lukker reaktor på atomkraftværk efter russisk granatangreb

FN's atominspektører på vej mod omstridt atomkraftværk. Sabotører forsøger at erobre det ifølge russisk medie.

Artiklens øverste billede
Lederen for FN's atomenergiagentur Rafael Grossi (th) i den ukrainske by Zaporizjzja. Torsdag er han og et hold af atominspektører fra IAEA taget videre for at inspicere et atomkraftværk af samme navn, der flere gang er blevet ramt under krigen mellem Ukraine og Rusland. Han bekræfter, at der er militær aktivitet i området, hvor de forsøger at nå frem. Foto: Genya Savilov/AFP

En af to aktive reaktorer på det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja, der ligger i et område, som kontrolleres af russiske styrker, er taget ud af drift.

Det oplyser det ukrainske energiselskab Energoatom.

Samtidig forsøger atominspektører fra FN torsdag at nå frem til værket. Her frygter man en atomkatastrofe, hvis det bliver ødelagt.

- Som en følge af ny morterbeskydning fra russiske styrker mod Zaporizjzjas atomkraftværk, så er en nødprocedure aktiveret, og den femte reaktor, der har været i drift, er blevet lukket ned, lyder det fra Energoatom.

Værket har seks reaktorer, men kun to har været i drift.

Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at ukrainske sabotagegrupper har forsøgt et erobre atomanlægget. De blev landsat 2,5 kilometer fra atomkraftværket og rykkede hurtigt frem.

- De blev for størstedelen elimineret, lyder det i rapporten fra Tass.

Kort forinden oplyste den ukrainske leder i regionen, Oleksandr Starukh, at de russiske styrker beskyder den rute, som atominspektører fra FN skal benytte for at nå frem til det belejrede atomkraftværk.

Atominspektørerne fra IAEA var torsdag på vej til det omstridte atomkraftværk. De to parter i krigen beskylder hinanden for at beskyde atomanlægget. IAEA skal bevidne, hvad der sker.

- Russerne sender granater mod den på forhånd aftalte rute for IAEA’s mission fra Zaporizjzja (byen red.) til atomkraftværket Zaporizjzja. Det skriver Starukh på det sociale medie Telegram.

Han føjer til, at FN’s inspektører derfor ikke kan bevæge sig videre.

Ukraine oplyste tidligere, at Rusland har bombet Enerhodar. Byen ligger nær ved atomkraftværket, skriver AFP.

Ifølge Tass var det fra denne by, at ukrainske sabotører forsøgte at erobre atomkraftværket. Tass citerer en lokal russisk administrator for oplysningen.

IAEA-chef Rafael Grossi, der personligt leder de 14 inspektørers mission i Ukraine, siger, at der har været ”øget militær aktivitet” i området ved Enerhodar.

Men han holder fast i sin plan om at besøge værket og dets personale.

- Vi stopper ikke, siger han.

De skal undersøge skader og se om teknikken og sikkerheden fortsat er i orden på atomkraftværket. Det ligger en længere køretur fra byen Zaporizjzja. Kraftværket blev i marts overtaget af russiske styrker. Men det drives stadig af ukrainske ansatte.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.