Mand dræbt ved skyderi i shoppingcenter i Malmø - en teenagedreng er anholdt

En mand er dræbt og en kvinde såret efter et skyderi i et indkøbscenter i Malmø. En teenagedreng er anholdt.

Artiklens øverste billede
Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Svensk politi rykkede sent fredag eftermiddag talstærkt ud til det store shoppingcenter Emporia i Malmø. Det skete efter meldinger om skyderi.

Senere fredag aften oplyste politiet, at de havde anholdt en person som er mistænkt for skyderiet. Og nu lyder meldingen, at det er en teenagedreng, som mistænkes at stå bag.

En mand afgået ved døden af sine kvæstelser efter skyderiet, og en kvinde er indlagt.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse fredag aften omkring klokken 21.00.

- Den anholdte er en teenagedreng. En mand og en kvinde blev såret ved skyderiet. Manden er død af sine kvæstelser, og de pårørende er underrettet. Kvinden bliver behandlet på hospitalet, skriver politiet, som desuden oplyser, at sagen efterforskes som et drab.

Ifølge flere svenske medier var manden, som er afgået ved døden, 31 år og havde forbindelse til det kriminelle miljø. Helsingborgs Dagblad (HD), Expressen og Sydsvenskan citerer unavngivne kilder for oplysningen, som endnu ikke er bekræftet af svensk politi.

- Den skudte er en 31-årig mand med tilknytning til en kriminel motorcykelbande, hvor han ifølge Expressens oplysninger har en ledende stilling, skriver Expressen.

- Han er flere gange blevet dømt for forbrydelser. Det handler blandt andet om narkotikaforbrydelser og overfald.

Ifølge den svenske tv-station TV4 Nyheterna sagde folk i centeret, at de havde hørt omkring 20 skud, og at folk flygtede i panik.

Politiet fik meldingen om skud klokken 17.07. En time efter blev togtrafikken i området omkring indkøbscenteret stoppet.

Politiet beder folk, der har befundet sig i centeret og måtte have set noget, om at kontakte politiet.

Desuden kan de modtage krisehjælp ved Hyllie station, der ligger ved centeret, oplyser politiet.

Politiet i Malmø oplyser på dets hjemmeside, at der bliver holdt et pressemøde om hændelserne lørdag klokken 10.15.

Pressemødet kommer til at foregå i det centrale Malmø, og det er repræsentanter fra politiet og Malmø Kommune, der kommer til at være til stede.

Emporia er et af Skandinaviens største shoppingcentre. Ifølge centerets egen hjemmeside har det 168 butikker og restauranter.

I det danske shoppingcenter Field’s i København dræbte en mand 3. juli tre personer med skud. Yderligere syv personer blev ramt af skud.

Efter fredagens skyderi er Københavns Politi til stede flere steder i hovedstaden. Det sker for at skabe tryghed, fortæller en vagthavende til Ekstra Bladet.

- Vi er til stede relevante steder i København og har særligt fokus efter skyderiet i Malmø, siger vagthavende hos Københavns Politi Espen Godiksen til avisen.

Politiet har ingen forventninger om, at noget lignende kunne ske i København, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.