Rivaler til at afløse Johnson er uenige om særskat

Torsdag mødtes Liz Truss og Rishi Sunak til det første debatmøde med medlemmer af det konservative parti.

Artiklens øverste billede
Sunak og Truss under debatten Nigel Roddis / AFP)

På det første af en række møder med medlemmer af det britiske konservative parti afviser formandskandidat Liz Truss et udspil fra rivalen Rishi Sunak om at pålægge olieselskaber en særskat.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mødet fandt sted torsdag i Leeds i det nordlige England. Det var det første af i alt 12 møder, hvor de to får mulighed for at fremlægge deres visioner for partiets græsrødder.

Det er i sidste ende de mellem 140.000 og 200.000 medlemmer af regeringspartiet, der ved en afstemning skal afgøre, hvem der skal afløse Boris Johnson som ny partileder og dermed også som premierminister.

Partiet oplyser ifølge The Guardian ikke sit præcise medlemstal.

Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort 5. september.

Udenrigsminister Liz Truss, der anses som favorit til at afløse Boris Johnson, mener, at en særskat vil afholde energiselskaber fra at foretage investeringer i Storbritannien.

- Særskatter sender det forkerte signal til verden. Det sender ikke et signal om, at Storbritannien hilser investeringer velkommen, siger hun på mødet i Leeds.

I maj meddelte daværende finansminister Rishi Sunak, som altså kæmper mod Truss om magten i partiet, at der ville blive indført en særskat på olie- og gasselskabers overskud.

Skatten skal indbringe yderligere fem milliarder pund til statskassen.

Tidligere torsdag rapporterede den britiske olie- og gasgigant Shell om et rekordstort overskud efter skat på 18 milliarder pund i andet kvartal.

Det store overskud skyldes stigende priser på olie og gas som følge af blandt andet krigen i Ukraine.

Skattespørgsmål er noget af det, der adskiller Lis Truss og Rishi Sunak.

Sunak, en rigmand, hvis forældre kom til Storbritannien fra Pakistan, er modstander af Truss’ plan om at sænke skatterne.

- Jeg synes ikke, det er det rigtige at gøre, jeg synes ikke, det er ansvarligt, og det er i hvert fald ikke konservativt, sagde Sunak i en tv-debat mandag, inden han blev afbrudt af Truss.

Hun bed sig fast i, at Sunak i sin tid som finansminister har ”hævet skatterne til det højeste niveau i 70 år”.

- Følger vi Rishis plan, styrer vi mod recession, sagde hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.