Tusindvis af migranter har stormet grænsen til spansk enklave

Med hæksakse klippede migranter hul i grænsehegn for at komme ind til den spanske enklave Melilla.

Artiklens øverste billede
Migranter forsøger at komme over et hegn ind til Melilla 24. juni. Foto: Javier Bernardo/Ritzau Scanpix

Omkring 2000 migranter har fredag forsøgt at storme et grænsehegn mellem den spanske enklave Melilla og Marokko.

Det oplyser den spanske regerings lokale delegation i Melilla i en meddelelse.

Det er det første større forsøg på at krydse grænsen, siden Marokko og Spanien i marts gjorde en ende på en diplomatisk krise.

Ceuta og Melilla er de eneste EU-landområder, der har en landegrænse på det afrikanske fastland. Det har gjort forsøg på at krydse grænsen dertil meget hyppige.

Omkring 2000 mennesker fandt vej til grænsen tidligt fredag morgen, og over 500 lykkedes med at komme hen til grænsekontrollens område. Det skete, efter at de havde klippet hul i et hegn med hækkesakse.

I alt lykkedes det 130 migranter at komme ind i Melilla. Ifølge spanske myndigheder var de alle voksne mænd.

Marokko indsatte et ”større antal” styrker for at afvise migranterne. De arbejdede ”aktivt” sammen med de spanske sikkerhedsstyrker, oplyser den spanske delegation.

Billeder i spanske medier viser udmattede migranter, som ligger på fortovet i Melilla - nogle med blodige hænder og forrevent tøj.

I marts i år afsluttede Spanien og Marokko en diplomatisk krise. Striden blev bilagt, efter at Spanien udtrykte opbakning til Marokkos plan for Vestsahara, som har været genstand for en strid.

Vestsahara var en spansk koloni frem til 1975. Da spanierne trak sig ud af kolonien, besatte Marokko og Mauretanien området. Siden har Mauretanien forladt området, men Marokko kontrollerer stadig størstedelen af Vestsahara.

Den marokkanske regering ønsker et begrænset selvstyre i Vestsahara med omfattende marokkansk kontrol.

Imens kæmper bevægelsen Polisario for selvstændighed for Vestsahara.

Den nu bilagte strid mellem Spanien og Marokko skyldtes, at det nordafrikanske land var fortørnet over, at Spanien angiveligt havde ladet lederen af Polisario-bevægelsen, Brahim Ghali, rejse ind i landet i midten af april.

Samlet bor der omkring 150.000 mennesker i de to små spanske territorier.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.