Holland: Russisk spion har forsøgt at få adgang til domstol i Haag

Hollandsk efterretningstjeneste har forhindret formodet spion i at få adgang til international domstol.

Artiklens øverste billede
Den Internationale Straffedomstol har hovedsæde i Haag i Holland. Arkivfoto: Piroschka van de Wouw/Reuters

En russisk spion har forsøgt at få adgang til Den Internationale Straffedomstol. Men han er blevet forhindret af den hollandske efterretningstjeneste AIVD.

Det oplyser efterretningstjenesten torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Spionen udgav sig ifølge AIVD for at være en praktikant. På den måde forsøgte han i april at infiltrere domstolen, der ligger i den hollandske by Haag.

- Den omtalte person arbejder for den russiske militære efterretningstjeneste GRU, men han brugte en brasiliansk dækidentitet til at rejse fra Brasilien til Holland, oplyser den hollandske efterretningstjeneste i en udtalelse.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) undersøger i øjeblikket mulige krigsforbrydelser begået af russere i Ukraine.

Hvis det var lykkedes for spionen at skaffe sig adgang, ville han kunne indsamle efterretninger og udse sig mulige informanter, siger AIVD.

- Han havde muligvis også haft mulighed for at påvirke straffesager i ICC, lyder det videre.

Ifølge direktøren for AIVD, Erik Akerboom, er der tale om en ”langsigtet, flerårig GRU-operation”. Det siger han til nyhedsbureauet Reuters.

- Det her har kostet en masse tid, energi og penge.

- Det viser tydeligt, hvad russerne prøver på - at ulovligt skaffe sig adgang til informationer fra ICC. Vi klassificerer dette som en trussel på højt niveau, siger Erik Akerboom.

Efterretningstjenesten havde advaret myndighederne på forhånd. Den formodede spion nåede derfor ikke længere ind i Holland end lufthavnen, da han ankom i april.

Han blev sendt tilbage til Brasilien på det først mulige fly. Her vil der komme en retssag mod ham, siger AIVD.

Ifølge AIVD er der tale om en 36-årig mand. Han udgav sig for at være en 33-årig brasilianer med navnet Viktor Muller Ferreira.

Den hollandske tjeneste omtaler dækidentiteten som ”godt konstrueret”.

Viktor Muller Ferreira skal således have haft en problemfyldt opvækst, ligesom han kunne lide at lytte til elektronisk musik og spise bønnegryde fra en særlig restaurant i den brasilianske hovedstad, Brasilia.

Det fremgår af et dokument fra AIVD, skriver Reuters.

Hverken Brasilien eller Rusland har kommenteret sagen.

Tidligere har den russiske regering hævdet, at anklager om spionage er udtryk for en smædekampagne fra Vesten.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.