Klimapakke skabte kaos i Europa-Parlamentet

En central del af klimapakke blev onsdag sparket til hjørne.

Artiklens øverste billede
Et forslag om at ændre EU's klimakvotesystem blev onsdag overraskende afvist af Europa-Parlamentet, fordi det ifølge flertallet var blevet for uambitiøst. Det er dog ikke taget helt af bordet. Arkivfoto

Der udbrød forvirring og store frustrationer, da medlemmerne af Europa-Parlamentet onsdag forsøgte at stemme sig frem til en fælles holdning til EU-Kommissionens forslag om en stor klimapakke ”Fit for 55”.

Pakken skal sikre en reduktion af EU’s CO2-udledning på 55 pct. i 2030.

Centralt står en reform af kvotehandelssystemet (ETS), og det var den del af pakken, der udløste kaos.

På forhånd var et stort flertal af medlemmerne af parlamentets miljøudvalg blevet enige om et kompromis, der bl.a. udfasede antallet af gratiskvoter til erhvervslivet og fritog borgerne for at betale for kvoter til deres udledning fra private boliger og biler indtil i hvert fald 2029.

Men et ændringsforslag samlede et flertal i parlamentets plenarsal, drevet af medlemmer af det borgerlige EPP og partier til højre for den politiske midte, der ville sænke klimaambitionerne yderligere for at tilgodese erhvervslivets muligheder for at komme igennem den grønne omstilling.

Forslaget ville betyde en langsommere udfasning af gratiskvoter for erhvervslivet end oprindeligt foreslået af EU-Kommissionen.

Da det blev vedtaget i plenarsalen, udbrød der forvirring, og den socialdemokratiske gruppe bad om en kort pause i mødet.

Herefter stemte gruppen sammen med De Grønne og venstrefløjen hele ETS-kompromiset ned.

Pakken blev dog ikke droppet helt, men er sendt retur til miljøudvalget sammen med to forbundne forslag om en social klimafond og en CO2-grænsetold.

»Vi er vildt utilfredse med, at de borgerlige fik sænket ambitionerne. Så det er godt, at vi nu igen får en chance for at gøre det bedre i miljøudvalget,« siger Kira Peter-Hansen (SF).

Senere onsdag stemte et flertal i parlamentet for, at salget af benzin- og dieselbiler i EU skal slutte i 2035. Den sag skal, ligesom de øvrige dele af ”Fit for 55”, efterfølgende forhandles på plads med EU’s ministerråd.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.