Tyskland har afsat 100 milliarder euro til at forny militæret

Tyske politikere når aftale om ændring af forfatningen, så milliarder kan bruges på militæret.

Artiklens øverste billede
Tilbage i februar sagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at Tyskland vil afsætte 100 milliarder til forsvaret. Aftalen er nu faldet på plads. Arkivfoto: Friso Gentsch/Ritzau Scanpix

Tysklands regering og opposition er blevet enige om at bruge 100 milliarder euro på at modernisere det tyske militær i lyset af truslen fra Rusland.

Beløbet svarer til cirka 743 milliarder danske kroner.

De tyske politikere lavede sent søndag aften aftalen, der sikrer de mange penge til det tyske militær. Aftalen indeholder indkøb, der betyder, at Tyskland kommer til at opnå Natos mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på landets forsvar.

Aftalen er gjort mulig, efter Olaf Scholz’ regering og de konservative oppositionspartier CDU/CSU er blevet enige om at ændre den tyske forfatning. Den pålægger nemlig regeringen en bremse på at optage gæld.

Det skal nu fremgå, at militæret ikke er omfattet af denne klausul.

Aftalen er indgået efter flere ugers hårde forhandlinger mellem regeringen og oppositionen.

Tre dage efter at Rusland invaderede Ukraine, sagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at regeringen ønskede at øge forsvarsbudgettet og tilføre det 100 milliarder euro.

Det er nu faldet på plads.

Scholz er dog blevet kritiseret for at være fej i støtten til Ukraine, mens han også er blevet beskyldt for ikke at gøre nok for at få leveret våben til det krigshærgede land.

Aftalen vil som nævnt også betyde, at Tyskland ”i gennemsnit over flere år” bruger to procent af bnp på forsvar, fremgår det af aftaleteksten, som AFP er i besiddelse af.

Pengene til at modernisere det tyske forsvar skal finansieres ved at stifte ny statsgæld.

De 100 milliarder euro betales til en fond, der ikke indgår i Tysklands nationale budget.

Tyskland har i de seneste år været fodslæbende i forhold til at bruge to procent af bnp på forsvaret, men nu er landet altså klar til at leve op til Natos ønske.

Siden Den Kolde Krig har Tyskland reduceret størrelsen af dets hær betydeligt fra omkring 500.000 i 1990 til 200.000 i dag.

Mindre end 30 procent af Tysklands flådefartøjer er ”fuldt operationelle” ifølge en rapport om militærets tilstand, der blev udgivet i december.

Desuden er mange af landets kampfly ikke i stand til at flyve.

Efter Ruslands invasion af Ukraine besluttede også et flertal i det danske folketing i starten af marts, at man vil hæve forsvarsudgifterne, så Danmark i 2033 bruger to procent af bnp på forsvaret.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.