Polen har droppet omstridt kammer - får hjælpepakke fra EU

Et særligt disciplinærkammer ved Polens højesteret fik i 2021 kritik af EU-Domstolen. Det bliver nu afskaffet.

Artiklens øverste billede
Disciplinærkammeret ved Polens højesteret har været genstand for kritik fra EU-Domstolen. Foto: Czarek Sokolowski/Ritzau Scanpix

Polens parlament har stemt for et lovforslag om at afskaffe et omstridt disciplinærkammer ved den polske højesteret.

Det står klart efter afstemningen, der fandt sted torsdag.

Dermed åbner Polen for, at landet kan få adgang til en coronahjælpepakke fra EU til en værdi af 35 milliarder euro. Den har hidtil været sat på pause på grund af det kritiserede disciplinærkammer.

EU-Domstolen konstaterede i juli 2021, at kammeret ikke var foreneligt med EU-retten. Det lød, at kammeret ikke ”sikrer upartiskhed og uafhængighed”.

Kammeret, der på polsk hedder Izba Dyscyplinarna, har kunnet undersøge og straffe dommere for de domme, som de afsiger.

Den har også behandlet sager om dommere ved højesteret og fungeret som appelinstans for dommere ansat ved de lavere instanser.

Kammeret var en del af en større reform af Polens retsvæsen.

EU-Domstolen kritiserede sidste år, at dommere til højesteret og til disciplinærkammeret bestemmes af et nationalt retsråd (KRS), hvis ”uafhængighed må give anledning til begrundet tvivl”.

Polen skal have godkendt en national coronaredningsplan, før EU-midlerne kan blive udløst. Det ventes at kunne ske inden for få dage, sagde EU’s handelskommissær, Valdis Dombrovskis, tirsdag.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ventes torsdag den 2. juni at besøge den polske hovedstad, Warszawa, for at godkende planen.

Kammeret blev indført i 2017. Det vil blive erstattet af en ny instans.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.