- For abonnenter
Krigen i Ukraine: Sådan vil et taktisk atomvåben kunne anvendes
Brug af atomvåben i Ukraine er vanskeligt at forestille sig, men Rusland har tidligere haft en plan for et angreb på Danmark med atomvåben.
For mange er atomvåben et hårrejsende krigsinstrument, der hurtigt kan komme til at udgøre en trussel for menneskeheden, hvis det bringes i spil. Men i praksis er der også mindre taktiske atomvåben, der kan anvendes mod mål, der er så små som en fodboldbane i areal. Det fortæller Anders Puck Nielsen, militærforsker på Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet.
»Taktiske atomvåben er ikke kun lig med dommedag. De kan anvendes til f.eks. at sætte en brigade på nogle tusinde mand ud af spillet – eller rydde en storby. Faktisk ville et taktisk atomvåben kunne anrette samme skade på den ukrainske by Mariupol, som den vi ser i dag forårsaget med konventionelle våben,« siger Anders Puck Nielsen.