Ukraine: Ny russisk offensiv i øst kan få afgørende følger

To ukrainske byer ved Donets-floden bliver ifølge Ukraine omringet af russiske styrker fra flere sider.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: REUTERS/Alexander Ermochenko

En talsperson for Ukraines forsvarsministerium siger, at Rusland ikke har opgivet forsøg på at krydse floden Donets i den østlige del af landet.

Et forsøg på at krydse floden via en pontonbro den 11. maj gik tilsyneladende helt galt for en russisk bataljon, hvor mange russiske soldater blev meldt dræbt. Ukraine siger også, at den russiske militære kampagne nu er inde i dens hidtil mest aktive fase.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at russiske styrker tirsdag gennemførte et omfattende angreb for at omringe ukrainske enheder i to byer, som ligger tæt op ad hinanden.

- Angrebet kan blive afgørende for, om Moskva får succes eller fiasko med den militære kampagne i øst. Kampene, der udkæmpes i det østlige Ukraine nu, kan komme til at afgøre landets skæbne, siger det ukrainske forsvarsministeriums talsmand, Oleksandr Motuzjanyk, tirsdag.

Præcis tre måneder efter præsident Vladimir Putin beordrede russiske styrker ind i Ukraine, har myndighederne i den østlige storby Kharkiv - Ukraines næststørste by - genåbnet metroen, som i måneder har være tilflugtssted for mange indbyggere, mens byen har været udsat for konstante bombardementer.

Russerne er ifølge Ukraine blevet tvunget på et tilbagetog, så deres artilleri nu ikke kan nå til Kharkivs centrum. En udvikling, som minder om kampene ved Kyiv tilbage i marts, hvor russerne også blev tvunget på tilbagetog.

Der meldes samtidig stadig om slag af afgørende betydning længere mod syd, hvor Moskva har sat meget ind på at erobre kontrol over Donbas - en region, som omfatter provinserne Donetsk og Luhansk. Det er ifølge Ukraine russernes hensigt at holde de ukrainske styrker fast i en lomme på den centrale østlige front.

Den østligste del af den Donbas-lomme, som er under ukrainsk kontrol, - byen Sievjerodonetsk på østbredden af Donets floden samt byen Lysitjansk på den anden bred - er dermed nu i krigens centrum. Russiske styrker rykker frem fra retninger for at omringe dem, lyder det.

- Fjenden koncentrerer sine kræfter i en offensiv, som skal omringe de to tvillingebyer, siger Serhij Gaidai.

Han er guvernør i Luhansk provinsen, hvor de to byer er noget af det sidste territorium under ukrainsk kontrol.

Han siger også, at beskydningen af Sievjerodonetsk er blevet mangedoblet.

- De forsøger simpelt hen at tilintetgøre byen, siger han i et tv-interview.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.