Fransk minister ser ikke Ukraine i EU før om 15 til 20 år

Ukraines drøm om at blive en del af EU kan ligge mange år ude i fremtiden, vurderer fransk europaminister.

Artiklens øverste billede
Der venter et kæmpe genopbygningsarbejde i Ukraine, når krigen - engang - er slut. Foto: ARIS MESSINIS / AFP)

Der kan gå mellem 15 og 20 år, før Ukraine potentielt bliver en del af EU.

Det siger Frankrigs europaminister, Clément Beaune, søndag.

- Vi må være ærlige. Hvis man siger, at Ukraine tilslutter sig EU om et halvt år eller et år eller to, så lyver man, siger han til radiostationen Radio J.

- Det drejer sig formentlig om 15 til 20 år. Det tager lang tid, lyder det.

Ministeren gentager også en idé fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Idéen handler om at danne et bredt ”europæisk politisk samarbejde”.

Det skal hjælpe med at få integreret Ukraine med EU-landene hurtigere.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har dog allerede afvist ”den slags kompromiser”. Præsidenten ønsker øjeblikkeligt at få sat gang i en proces, der kan føre til et fuldt ukrainsk EU-medlemskab.

Europaminister Clément Beaune understreger søndag, at et bredere samarbejde ”ikke forhindrer medlemskab på et senere tidspunkt”.

- Men jeg vil ikke give ukrainerne nogle falske forhåbninger, siger han.

Flere EU-ledere har tidligere givet udtryk for, at de ikke ønsker en forhastet proces med at få optaget Ukraine i unionen.

De er bekymrede for, hvad det vil kræve at genopbygge Ukraines økonomi, at begrænse korruption og indføre omfattende reformer.

Den franske præsident Macrons idé om et bredere europæisk samarbejde vil blive diskuteret på et EU-topmøde i slutningen af juni.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.