Førstehjælp til de europæiske våbendepoter

500 mio. euro fra EU-kassen skal støtte genopfyldning af våbendepoter.

Artiklens øverste billede
EU-landene har de seneste måneder sendt våben for milliarder af euro til Ukraine, og det har udhulet våbendepoterne yderligere efter flere års efterslæb. Nu forsøger EU-Kommissionen at få skruet op for fælles indkøb og investeringer. Arkivfoto

Allerede inden Ruslands krig mod Ukraine haltede EU-landene bagefter andre af verdens stormagter, når det gælder investeringer i våben. De seneste måneders donationer til Ukraine har yderligere tømt ud på lagrene i EU.

Nu skal hylderne fyldes op igen, og til at støtte de indkøb og de mere langsigtede investeringer foreslår EU-Kommissionen en våbenpakke. Selv om det handler om forsvar, ventes Danmark at få adgang trods forbeholdet.

»Vi er ved at se på, præcist hvad det betyder for Danmark. Men Danmark vil få den samme placering som de fleste andre medlemslande,« siger en EU-embedsmand, der onsdag briefede pressen om indholdet af pakken.

Udgangspunktet er en ny analyse af EU-landenes kapaciteter og lagerbeholdninger. Den er fortrolig, da fjender helst ikke skal vide, hvordan det ser ud, men det står klart, at der er behov for at få fyldt lagrene op med missiler, artilleri og bazookaer.

Dels skal Ukraine-donerede våben erstattes, dels er der EU-lande, hvis arsenaler bygger på kampvogne og tungt artilleri fra det tidligere Sovjetunionen. Det er problematisk i forhold til reservedele og anvendelighed i fremtiden.

Desuden har EU-landene på den længere bane behov for investeringer i både luft-, hav-, rum- og cyberforsvar samt militær mobilitet.

Derfor foreslår kommissionen at støtte våbenkøb med 500 mio. euro, som landene kan få adgang til, hvis mindst tre lande går sammen, og de køber europæisk producerede varer.

»Det er en førstehjælpspakke,« siger en embedsmand, der også erkender, at det ikke er nok til at fylde det hul, der eksisterer.

Derfor foreslår kommissionen også momsfritagelse for våbenkøb.

Kommissionen vil desuden oprette en indkøbsenhed, hvor landene kan koordinere deres indkøb. Det ventes nødvendigt de kommende år, hvor langt de fleste lande har annonceret store løft af deres forsvarsbudgetter.

Udover de sikkerhedspolitiske effekter er idéen med forslaget at styrke den europæiske forsvarsindustri.

EU-traktaten er traditionelt blevet tolket således, at EU’s budget ikke kan bruges til at finansiere våben. Det er af den grund, at der er oprettet en særlig fredsfacilitet uden for budgettet, som EU-landene så bidrager direkte til udover deres EU-bidrag. Fra den pengekasse betales f.eks. de 2 mia. euro, som EU-landene foreløbig har besluttet at støtte våben til Ukraine med.

Men de nye 500 mio. euro skal ifølge en embedsmand findes ”inden for” EU’s almindelige budget, hvilket vurderes som inden for traktaten, fordi der er tale om, at »vi ikke finansierer operationer og sådan noget, men udbygger EU’s nødvendige kapaciteter«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.