Boris Johnson vil stoppe hjemmearbejde

Det har taget overhånd med hjemmearbejde efter coronaen, mener Boris Johnson. Der bliver lavet for lidt.

Artiklens øverste billede
Min erfaring med hjemmearbejde er, at man bruger rigtig meget tid på at lave endnu en kop kaffe, siger premierministeren. Arkivfoto: Oli Scarff/Pool via REUTERS

Ost og kaffe tager for meget af opmærksomheden, når man arbejder hjemme i stedet for på sin arbejdsplads som før coronapandemien.

Det mener den britiske premierminister, Boris Johnson, der opfordrer til, at kontorarbejdere igen tager på arbejde rent fysik.

Når folk er fysisk på arbejde med deres kolleger, er de ”mere produktive, mere energiske og er mere fulde af idéer”.

- Min erfaring med hjemmearbejde er, at man bruger rigtig meget tid på at lave endnu en kop kaffe. Og så rejser man sig, du ved, meget langsomt, og går hen til køleskabet og skærer sig et stykke ost, siger premierministeren i et interview med Daily Mail.

- Derefter går man langsomt tilbage til sin computer og har glemt, hvad man lavede.

Der er tilsyneladende mange briter, der stadig arbejder hjemme, selv om corona-anbefalinger om hjemmearbejde for længst er afblæst.

Avisen The Guardian skriver, at Transport for London, selskabet, der blandt andet driver undergrundsbanen i hovedstaden, i begyndelsen af maj opgjorde trafikken i undergrundstogene til at være under 70 procent af niveauet fra før pandemien.

Det indebærer blandt andet, at butikker, caféer, restauranter og i det hele taget erhvervslivet i bycentre i Storbritannien er ramt af, at der kommer færre mennesker ind til byerne til hverdag.

Boris Johnson siger, at mange forretninger vil have stor gavn af det, hvis der arbejdes mindre hjemme.

Jacob Rees-Mogg, som Boris Johnson har udnævnt som minister for brexit-muligheder og regerings-effektivitet, har også udtalt sig om hjemmearbejde.

Han siger til Daily Telegraph, at han mistænker nogle offentligt ansatte for kun at arbejde tre dage om ugen.

Han fortæller, at han tidligere har været rundt i regeringskontorerne, hvor han fandt mange tomme skriveborde. Han lagde sedler på skrivebordene, hvor der stod:

- Ked af at du var ude, da jeg var på besøg. Jeg ser frem til at se dig på kontoret meget snart. Gode ønsker, Jacob Rees-Mogg.

Ministeren siger til avisen, at han mener, at de offentligt ansatte arbejder meget hjemme mandag og fredag.

- De tror, at arbejdssugen er kortere, end den er.

Fredag sagde han til BBC, at regeringen planlægger at nedskære den offentlige sektor med 91.000 ansatte.

Det skal bringe antallet af offentligt ansatte ned på samme niveau som i 2016 inden brexit, nemlig 384.000.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.