Norsk politi går ud med nye oplysninger om trusselsbrevet i drabssagen om Anne-Elisabeth Hagen

Trusselbrevet, der lå i huset, da Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hus, har været genstand for omfattende undersøgelser. Nu løfter norsk politi sløret for store dele af deres fund.

Artiklens øverste billede
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i oktober 2018. Politiet betragter sagen som en drabssag, og hendes mand milliardæren Tom Hagen er hovedmistænkt. Privatfoto

Vi ved alt om brevet. Bortset fra hvem der har skrevet det.

Sådan lyder det fra norsk politi, der her til morgen har offentliggjort en række oplysninger om trusselsbrevet, der hidtil har været ukendte for offentligheden.

Trusselsbrevet blev fundet 31. oktober, da Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem i Oslo-forstaden Lørskog. Hun delte hjemmet med sin mand milliardæren Tom Hagen, som den 68-årige kvinde havde været gift med i 49 år.

Tom Hagen har forklaret, at han fandt trusselsbrevet, da han kom hjem fra arbejde om eftermiddagen.

Trusselsbrevet indeholdt en detaljeret beskrivelse af, hvordan Tom Hagen skulle betale en løsesum på 9 mio. euro i kryptovalutaen monero, for at få Anne-Elisabeth Hagen at se i levende live igen.

Og det er altså dette brev politiet nidkært har undersøgt gennem bl.a. undersøgelser af DNA-spor, fingeraftryk, papirtype, printertype, konvoluttype og en analyse af sproget.

»I praksis ved vi næsten alt om dette dokument, med undtagelse af, hvem der har skrevet det, og hvor det er trykt. Vi antager derfor, at vi vil kunne nå dette mål, så snart vi har fundet den rette enhed eller brevskriver at sammenligne med,« siger politiinspektør Gjermund Hanssen i Øst politikreds til NRK.

Politiet har lavet tekniske undersøgelser af parrets bolig op Sloraveien 4. Her fandt man spor af Anne-Elisabeth Hagens blod. Foto: Heiko Junge.

Politiet går ud med oplysningerne i håbet om at komme tættere på en opklaring af sagen, fortæller Gjermund Hanssen i Øst politikreds til NRK.

Der dog stadigvæk oplysninger, som politiet holder tilbage af hensyn til efterforskningen.

Om brevskriveren

Norsk politi oplyser, at man vurderer at brevet er skrevet af en eller flere personer med norsk som modersmål, eller som minimum en person, der har særdeles gode norskkundskaber.

Det har tidligere været fremme, at brevet er skrevet på gebrokkent norsk, men politiet antager, at det er påtænkt fra brevskriverens side.

Computer og printer

Brevet er skrevet på computer, hvor der er installeret et Windows-system - enten Windows 8 eller Windows 10. Computeren har desuden et grafikkort af typen Intel HD Graphics 630, oplyser politiet.

Trusselbrevet er højst sandsynligt printet på en printer af mærket Hewlett Packard (HP). Der har i printeren været blækpatroner af typen HP 302 eller HP 304 farvepatroner.

Brevet er skrevet i WordPad, og der er benyttet standardindstillinger for linjeafstand og font. Sideopsætningen har været et brev.

Konvolut og papir

Trusselbrevet blev fundet i en hvid konvolut i C5 størrelse, som er produceret af Mayert Kuvert i Tyskland i september 2017. Denne type konvolut er blevet solgt hos den svenske butikskæde Clas Ohlson, der har butikker i Norge.

Papirtypen er politiet lidt mere usikre på, men politiet tror det er 75 g/m2 som er produceret i Portugal og ligeledes forhandles hos Clas Ohlson.

Ægtemanden Tom Hagen har været sigtet for drabet i tre år. Han blev anholdt og sigtet halvandet år efter Anne-Elisabeth Hagens forsvinden, men blev løsladt få uger efter.

Højesteret vurderede, at politiets bevismateriale var for tyndt til at opretholde en varetægtsfængsling. Han er dog stadigvæk sigtet, og norsk politi kan opretholde den sigtelse indtil, man mener, at sagen er efterforsket til bunds.

Tom Hagen har ved en enkelt lejlighed givet interview til den norske TV-station NRK. Her bedyrede han sin uskyld og forklarede:

»Det har været to svære år. Tomhed er et frygteligt ord, og man forstår det ikke, før man selv oplever det,« sagde Tom Hagen i interviewet med NRK hjemme i sit hus i Fjellhamar lidt uden for Oslo.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.