Britisk politi anbefaler over 100 bøder i partygate

Sager om ulovlige fester i Downing Street har vakt stor vrede og sat premierminister under pres for at gå af.

Artiklens øverste billede
Britisk politi er ved at efterforske 12 fester eller sammenkomster i Downing Street og et regeringskontor, hvor medlemmer af Johnssons regering og stab skal have festet og drukket alkohol under pandemi-nedlukningen. Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix

Det britiske politi siger torsdag, at det indtil nu har anbefalet, at der udstedes over 100 bøder i forbindelse med efterforskningen af fester i Downing Street i strid med corona-reglerne under pandemien.

Det er den første opdatering fra politiet i omkring en måned.

Politiet er ved at efterforske 12 fester eller sammenkomster i Downing Street og et regeringskontor, hvor medlemmer af Johnssons stab skal have drukket alkohol. Premierministeren skal selv have deltaget i et par af sammenkomsterne.

Premierminister Boris Johnson har flere gange fremsat undskyldninger for at have brudt coronarestriktioner ved at deltage i fest under nedlukningen af landet.

Flere heriblandt Labour har krævet, at han går af som regeringsleder på grund af den såkaldte ”partygate”, men han afviser at gå af som premierminister.

- Lad mig som det første sige, at jeg har betalt bøden og giver en fuldtonet undskyldning, siger han.

Undskyldningen kom, efter at Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak havde modtaget bøder for at deltage i fester holdt i Downing Street, hvor premierministeren har bolig og kontor, under den hårde nedlukning, som regeringen selv indførte.

- Jeg må sige helt ærligt, at det på det tidspunkt ikke gik op for mig, at det var et brud på reglerne. Men politiet har selvfølgeligt ment noget andet, og jeg respekterer resultatet af efterforskningen, har Johnson sagt til BBC om de ulovlige fester i den absolutte politiske top i Storbritannien.

Sagerne om de ulovlige fester har vakt stor vrede, fordi de blev holdt, mens en hård nedlukning betød, at almindelige briter ikke måtte mødes, besøge døende på hospitalet eller samles til eksempelvis begravelser.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.