Boris Johnson vil give Sverige og Finland sikkerhedsgaranti

Sverige og Finland ønsker garantier for perioden, hvor de måtte søge ind i Nato, og til de faktisk bliver det.

Artiklens øverste billede
Den britiske premierminister, Boris Johnson, og den svenske statsminister, Magdalena Andersson, underskriver en sikkerhedserklæring om politisk solidaritet. Det er sket fredag i statsministerens sommerresidens Harpsund. - Foto: Christine Olsson/Ritzau Scanpix

Den britiske regering indgår sikkerhedsaftaler med Sverige og Finland, inden det afgøres, om de to lande vil søge medlemskab af Nato.

Sverige og Finland har været opsat på at være dækket af en sikkerhedsaftale i den periode, hvorfra de - som det ventes - søger medlemskab af Nato, og til den dag, hvor de bliver medlemmer af forsvarsalliancen.

Premierminister Boris Johnson har underskrevet aftalen i Sverige onsdag. Han vil senere på dagen gøre det samme i Finland ifølge Reuters.

- Vi er urokkelige og utvetydige i vores støtte til både Sverige og Finland. Og underskrivelsen af disse sikkerhedserklæringer er et symbol på de evigtvarende garantier mellem vore lande, siger Johnson.

Ruslands krig i Ukraine er årsag til, at Finland og Sverige nu har retning mod Nato-medlemskab.

Det står ikke helt klart, hvad sikkerhedsaftalen indeholder. Det konstaterer det svenske tv-selskab SVT efter et pressemøde i Harpsund i Sverige mellem Johnson og statsminister Magdalena Andersson.

- De har skrevet under på en ”politisk solidaritetserklæring”. Men indholdet er endnu ikke kendt, lyder det fra SVT’s journalist i Harpsund.

Det er ikke en aftale, der er knyttet til Nato. Det er en såkaldt bilateral aftale, som briterne indgår med Sverige og Finland.

Johnson er da også på pressemødet meget omhyggelig med at fortælle, at hvis Sverige skulle blive udsat for en trussel udefra - i perioden op til et egentligt medlemskab af Nato - så vil briterne ”levere hjælp”, hvis svenskerne beder om det. Det vil også gælde, hvis Sverige vælger at holde sig uden for Nato.

- Jeg er sikker på, at Storbritannien vil støtte enhver retning, som Sverige beslutter sig for, og vi vil være så nyttige og støttende, som vi kan, siger han.

Aftalen lægger blandt andet op til at udveksle efterretninger, træne soldater og gennemføre militære øvelser.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.