Ukraine: Alle kvinder og børn og ældre er evakueret fra stålværk

Ruslands hær siger, at ukrainske soldater på stålværk ikke viser tegn på at ville overgive sig.

Artiklens øverste billede
En lille pige kigger ud af ruden på en bus, der lørdag har transporteret civile ud fra stålværket Azovstal i den ukrainske havneby Mariupol. Alle kvinder, børn og ældre er nu ude af stålværket ifølge Ukraines regering. Azovstal er den sidste ukrainske modstandslomme i byen i kampen mod de angribende russiske styrker. - Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Alle kvinder, børn og ældre er blevet evakueret fra stålværket Azovstal i den udbombede havneby Mariupol i Ukraine.

Det oplyser vicepremierminister Iryna Veresjtjuk i et opslag på det sociale medie Telegram.

- Præsidentens ordre er udført: Alle kvinder, børn og ældre er blevet evakueret fra Azovstal. Denne del af Mariupols humanitære mission er blevet fuldført, skriver hun.

Ingen af de ukrainske soldater, der har forskanset sig i det kæmpemæssige stålværk, har vist tegn til at overgive sig, oplyser den russiske hær til nyhedsbureauet Tass.

- Ingen af de ukrainske soldater er kommet ud fra værkets område og har vist det hvide flag. Det siger en talsmand for hæren.

Azovstal er den sidste modstandslomme i Mariupol. Byen og stålværket er de sidste to måneder blevet sønderbombet af de russiske angribere.

Tidligere lørdag oplyste prorussiske oprørere i det østlige Ukraine, at 50 civile var blevet evakueret fra Azovstal. Dermed skulle i alt 176 civile være sluppet ud. Det skriver Reuters.

Men det russiske forsvarsministerium siger lørdag aften, at kun en person er sluppet ud lørdag. Så det samlede antal evakuerede på tre dage er 51. Nemlig 18 mænd, 22 kvinder og 11 børn.

Ifølge de seneste skøn fra tidligere på ugen skulle der fortsat have været 200 civile indespærret i stålværket.

Russiske styrker støttet af kampvogne og artilleri har lørdag gjort et nyt forsøg på at storme Azovstal. Det oplyser Ukraines militære ledelse ifølge Reuters. Det er uvist, hvor mange soldater der er tilbage inde på det enorme stålværk.

Men de, der er tilbage, har svoret ikke at overgive sig. De ukrainske myndigheder frygter, at det er Ruslands mål at slå dem alle ihjel inden mandag. Det er dagen, hvor den russiske regering ved en stor parade i Moskva vil fejre årsdagen for nedkæmpelsen af Nazityskland i 1945.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fortalte fredag, at ”diplomatiske muligheder” var ved at blive afsøgt for at redde de ukrainske soldater ud af stålværket.

Rusland har ikke talt om den mulighed. Militære eksperter vurderer, at præsident Vladimir Putin går efter en total sejr i Mariupol. Så kan han overbevise sit russiske bagland om, at Rusland har nået et af sine vigtigste mål i krigen.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.