- For abonnenter
Tidligere terrordommer taler ud om tiden op til Bataclan-angrebet i Frankrig: Vi mistede kontrollen
Frankrigs store terrorretssag lakker mod enden. Opsigtsvækkende vidneudsagn fra både den hovedmistænkte og en tidligere undersøgelsesdommer vil blive husket.
PARIS
Den franske efterretningstjeneste druknede i arbejde og mistede totalt kontrollen over mistænkte terrorister i tiden op til de værste islamistiske terrorangreb i Frankrig den 13. november 2015.
Vurderingen kommer fra den tidligere undersøgelsesdommer Marc Trévidic, der arbejdede med at optrævle islamistiske terrorgrupper frem til få måneder før angrebene på spillestedet Bataclan, Stade de France og flere fortovscaféer i Paris.
Under den igangværende retssag mod 14 tiltalte i Paris leverede han forleden en fire timer lang vidneforklaring, der af mange grunde vil blive husket.